Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1814-03-01)

Christiania
d. 1 Marts 1814.

4.

Min gode Ven.

Jeg bør meddele Dem den Afskrift af, hvad jeg den 21. tilskrev Baron Hardenberg-Reventlow, som derved jeg vilde formaa at overbringe Brevene til de allierede Magter. Skulde Nødvendigheden at konferere med Lord Castlereagh formaa Dem til at tage til Fastlandet, da vil De naturligvis først erfare, om Baronen eller nogen anden i hans Sted har røgtet dette Ærinde, og forst i manglende Fald ymter De om de Dem overdragne Brevskaber; men da det ved Lord Castlereaghs mnlige Hjemkomst og Udeblivelsen af mine Afsendinger til de allierede Magter, fra hvilke Afsendinger De erholder direkte Underretning under Kuvert til Handelslmset Hornemann, kunde være muligt, at Deres Broder — til den Tid i England — kunde komme til at reise til Fastlandet, saa beder jeg Dem indtil den Tid, Bestemmelsen tages, ikke at udfylde Navnet i Fuldmagterne.

Løitnant Sneedorff ¹1 H. G. Sneedorff førte i 1814 Carsten Anker over til England paa „Norge". vil De forstrække med Penge, og for at komme paa en reel Maade nd af hans Udgifter, er det bedst, at De paa mine Vegne bestemmer passende Diæter for ham.

En Fnldmagt for Dem paa fransk og en for Loitnant Sneedorff følger vedlagt. Ligeledes et Par Eksemplarer af Tiden, indeholdende det her forefaldende.

Idag talte jeg med en Franskmand, navnlig Mauboursin, som er Kheder for en amerikansk Kaper i Trondhjem. Han er kommen her til Landet under Februari efter at have forladt Ostende d. 1. s. Maaned og Paris d. 24. Jannar. Dengang var s. 8Napoleon gaaet til Armeen ved Chalons og havde ef terladt Keiserinden og Kongen af Rom i den parisiske Nationalgardes Varetægt. Denne var 30 000 Mand stærk.

Armeen ved Chalons angives til 180 000 Mand og 1000 Kanoner, men de fleste [er] unge Mandskaber. Imellem Paris og Lyon stod ogsaa en betydelig Arme. Lyon fersvaredes af Marschal Augereau, og Folk var staaet op en massa. Marschal Suchet var med 28 000 Mand paa Marsch fra Spanien til Lyon, Marschal Soult holdt Bayonne besat, og Lord Wellington havde maattet trække sig nogle Mile tilbage. Napoleon har sluttet Fred med Ferdinand VII, Konge i Spanien, hvilken har sendt sine Ministre til Cortes i Madrid. Ligeledes har Napoleon ladet Paven afreise til Rom, hvilken Stad Kongen af Neapel i Forbund med de Allierede har besat.

Napoleon har erklæret at ville slntte Fred, naar Frankrige opnaaede sine gamle Grænser: Pyrenæerne, Alperne, Rhinen eg Maas, men det synes, som om de Allierede ikke vil underhandle med Napoleon.

Østerrige skal forlange Keiserindens Regentskab for Kongen af Rom. De øvrige Allierede vil vist heist se Frankrige ødelagt eller en Bourbon paa Tronen. Hertugen af Berry under Navn af Henrik V. nævnes, men siden den franske Nation ser, at det gjælder deres [dens] Selvstændighed, er et Øiebliks Modløshed, som havde fundet Sted, forvandlet til Enthusiasme for Landets Forsvar, hvornæst de intet hellere ønsker end Fred og at styres i Ro af deres unværende Suveræn. Han har tydeligen ytret sit Ønske om at opnaa Freden, og han har indgydet Pariserne Mod. Selv om Streifpartier skulde vise sig for Porten, skulde de ei frygte, han vilde un drage mod Fienden og manøvrere ham ud af Frankrige. Haabet stod til en Batalje, som maatte været leveret imellem 8 og 10 Dage, og hvis Napoleon vandt den, vilde han sikkert drive de Allierede ud over Rhinen og opnaa Freden. Dette var Forventningen.

Franskmanden fortalte, at Kornudførselen fra Frankrige til Norge var fri, og at kun Frygten for engelske Krydsere tilbageholdt Skibene.

s. 9Kornforraadene i Frankrige var umaadelig store. Dette giver godt Haab, naar vore Kjøbmænd forstaar at benytte den gunstige Leilighed med fremmed Flag.

Kaptein Rosenørm har uden Hinder fortsat sin Reise fra Strømstad til Venersborg med Brevet til Essen.

Dette er Dagens Nyheder.

C. F.