Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1814-08-02)

33.

[Trykt i „Aalls Erindr.", S. 495—96, og i T. Nielsen: Aktstykker vedk. Konventionen i Moss, S. 54—55.]

Givet paa Moss d. 2. Aug. 1814.

Til

Hr. Statsraad Carsten Anker.

Hans Majestæt tilkjendegiver Statsraadet følgende og befaler det indrykket i sammes Protokol:

Krigens Hændelser kan være mangehaande, den. Almægtige raader for Menneskets Skjæbne.

Skulde det være Forsynets Villie, at Vi, som Grnd forbyde, skulde geraade i Fangenskab, da erklærer Vi høitideligen, at enhver Erklæring, ethvert Løfte eller Frasigelse, som Vi maatte blive nødt til at afgive i bemeldte Vort Fangenskab, skal være og ansees som aldeles ugyldigt, førend et konstitutionsmæssig valgt Storting med frit Overlæg har antaget samme som gyldig eller forbindende for Nationen. Indtil denne Tid bør Regjeringen føres af Statsraadet i Vort Navn.

I det Tilfælde, at det er Herrens Villie at kalde Os herfra til en bedre Verden, stoler Vi lige trygt paa Nordmændenes Troskab mod mm Søn som mod mig; thi jeg er overtydet om, at det er Nationens bestemte Villie at modsætte sig det svenske Aag!

Vi erklærer altsaa enhver Afstaaelse af hans Rettigheder til Norges Krone, som Kongen af Danmark eller nogen anden paa min Søns Yegne, førend hans myndige Alder, maatte give, for ugyldig.

Kum et ifølge Grundloven lovlig valgt Storting, som delibererer med Frihed og Ro, kan efter modent Overlæg tiltræde Foreningen med Sverige. Men min Søns eget Samtykke i myndige Aar udfordres, for at denne Akt kan være gyldig eller forbindende for ham eller hans Efterkommere. Ser han Midler til at gjøre sine Rettigheder gjældende, da bør han vælge mellem Danmark og Norges Krone, thi forenede kan de ei blive paa hans Hoved, saaledes som Politiken nu byder.

Regjeringen skal altsaa efter min Død føres af Statsraadet i min Søns Navn, hvilket efter de fleste Stemmer maa have Ret s. 72til at udøve alle Regjeringsforhandlinger, at forflytte Regjeringens Sæde og at tilkalde nye Medlemmer til Statsraadet.

Statsraad Anker bør tilbagekaldes fra England for at forestaa de udvortes Anliggender. — Armeen bør kommanderes i Kongens Navn af hans Generaladjutant von Sejersted, som bar det forud for de øvrige høiere Officerer i Armeen, at han er norsk født. Hvem der paa Grand af Anciennetet ei vil staa under hans Befaling i Kongens Navn, maa beller udtræde af Tjenesten; men Vi er forvisset om, at en Aand og et Sind vil besjæle enhver Nordmand, Enhver, som tjener Norges, den gode Sag.

Sverige og Europas øvrige, mægtige Stater har besluttet Norges Undergang uden ringeste Hensyn til det norske Folks Lykke; det kan altsaa ikkun forsvare sig selv uden at stole paa andre. Saalænge det er muligt at holde Tropper i Marken for at forsvare Bjergene, bør efter min Formening ingen Underbandling eller Fred sluttes med Norges Arvefiender, de Svenske, der nu senest ved at afslaa Vaabenstilstanden og ved at erklære Rigsforsamlingen paa Eidsvold for ugyldig, bar lagt deres Hensigt for Dagen: at træde Nationens Lykke og Rettigheder under Fødder, hvilket ei bar levnet os andet Middel, end i Tillid til Gud og vort Folk at sætte Magt mod Magt for at hævde gamle Norges Ære og Selvstændighed.

Christian Frederik.

Brock.

Paa Originaldokumentet til det norske Statsraad er tilføiet: Ovenstaaende Hs. Kongl. Majestæts allerhøieste Villie forbinder vi os efter yderste Evne og efter bedste Overlæg at se opfyldt i Overensstemmelse med vores allerunderdanigste Pligt.

Statsraadet i Moss d. 3. Augusti 1814.

Haxthausen. Rosenkrantz. Sommerhielm. J. Sejersted.