7.
Leith, begyndt Tirsdagen d. 15. og sluttet Fredag Morgen Den 18. Martii 1814.
Deres Kongelige Høihed.
Min naadigste Herre.
Af mit Private af 13. d. M., som blev sendt ombord samme Aften, vil D. K. Høihed naadigst have erfaret min lykkelige Overfart.
Muligens kunde Skibet, som bemeldte mit Brev sendtes med, komme sildigere til dets Bestemmelse end nærværende; jeg vover derfor at lade herindlagt følge en Duplikat deraf.
Jeg meldte underdanigst deri, summarisk, at 3de Skibe afgik den Dag, og at det fjerde skulde seile sidst i denne Uge.
Detaljen deraf er denne: Et Skib, nemlig „Mercury", Kapt. Barr, gik til Christianssand med 7 à 800 Tender Potatos, omtr. 30 à 40 Kom. Læst.
Et do., „Pilgrim", Kapt. Williamson, til øster paa ellerførste Havn i Norge, med 2600 Tender Rug og Byg 60 Kom. Læst.
Et do., „The Traveller", Kapt. Bishop, til Bergen med Korn, Potatos, Vin og Rom, 60 Kom. Læst. Endelig:
s. 182Et do. „The Christian", Kapt. William Roxburgh, som afgaar sidst i denne Uge til Christianssand med eh Ladning Potatos, 40 Kom. Læst.
For at afgaa med sidste, efterlader jeg nærværeiide Brev. Til alle disse har jeg meddelt Licencer paa Grand af den Fuldmagt, D. K. Høihed naadigst har givet mig til at udstede samme, og jeg efterlader mig nogle Blanketter hos det første Kjøbmandshus her paa Stedet, for at benyttes, da der er Formodning om, at der afgaar et Par Skibe endnu herfra med Potatos.
Havde Freden mellem Danmark og England været sluttet. et Par Maaneder før, vilde formodentlig næsten alt det her opbragte og prisdømte danske Korn været udskibet til Norge. I den senere Tid er den største Del deraf bleven afsendt til Portugal og Spanien for Armeerne. Da man forsikrede mig bestemt, at her ikke fandtes mere end 5 à 600 Tønder dansk Rug, troede jeg, at jeg ikke burde lade dette lidet Parti slippe mig af Hænderne.
I Dag er det lykkedes det Handelshus, jeg er bleven bekjendt med, nemlig DHrr. Corbett, Borthwick & Co., at kontrahere derom, og er Handelen slnttet for 50 sh. eller £ 2.10.0 pr. Kvarter, som a 120 Rdl. pr. Lstrl., tillagt Fragt og andre Omkostninger, vil omtrent ndgjøre 200 Rdl. D. Crt. for Tønden.
50 Kvarters eller 100 Tdr. har jeg brngt Frihed at kjøbe for egen Regning, og allerede betalt samme, de øvrige 250 Kvarters eller omtrent 500 Tønder bliver for Provideringskommissionens Regning.
Betalingen har jeg betinget til 4 Maaneder fra Dato, altsaa. til Medium Juli næstkommende, hvilket jeg haaber, D. K. Høihed naadigst vil bifalde.
Det Hele vil omtrent beløbe til 630 à 640 Lstrl. med de smaa Omkostninger, der forefalder ved Udskibningen, foruden Fragten, som DHr. Corbett, Borthwick & Co. har lovet at betinge til det billigste muligt.
Naar Terminen nærmer sig, kan Betalingen gjerne ske med Veksler paa et Par Maaneders Sigt, naar disse kun er i DHrr. C., B. & Co.s Hænder, førend Terminen er udløben; men s. 183det forstaar sig, at man da maa finde sig i at betale Discompto fra Betalingsdagen til Vekslernes Forfaldsdag.
Jeg har bedt DHrr. C, B. & Co. betinge i Befragtningskontrakten, at Skibet skal gaa saa nær op til Cliristiania som muligt, hvoraf følger, at han ikke maa lægge sig ind i nogen Havn langs med Kysterne, men at han bør gaa til Isbredden og der losse, naar forlanges.
DHrr. C, B. & Co. vil opgive Detaillen af denne Handel til Provideringskommissionen.
Det vilde ikke lønne sig for et saa lidet Skib, der blot indtog disse 600 Tønder, at segle til Norge. DHrr. C, B. & Co. agter derfor at befragte et større, og at opmuntre Rederne til at fylde Skibet med Potatos, da disse er tilladte at indføres og faaes her for taalelig godt Kjøb, nemlig for 8 sh. pr. Boll, som svarer omtrent til vort Tøndemaal, altsaa omtrent for 48 Rdl. D. Crt.
Ubekjendt med Beskaffenheden af denne Fragts Bevaring i Skibet etc., bliver det mig dobbelt kjært, om Rederne for egen Regning indlader sig i denne Spekulation; i Mangel deraf havde jeg troet mig forpligtet at gjøre det paa Kommissionens Vegne.
Jeg har bedt dem ikke at tøve med Afsendelsen, haabende at Isen ved Forandring af Veir, hvilket nn synes at være Tilfseldet (her er i disse Dage ganske mildt), vil snart forlade Kysterne af Norge.
Her maa jo ingen Tid tabes.
Jeg tør ikke andet end at lade Ladningen assurere.
Jeg beklager, at jeg paa dette Sted ikke kan faa mere anskaffet; men jeg har Haab, et betydeligt Parti skal Være at faa i Newcastle, maaske 3000 Tdr. Inden jeg forlader dette Sted, venter jeg at faa Vished herom. Kornet skal være indkjøbt for bergensk Regning, men af en eller anden Aarsag Udførselen deraf stoppet og formodes at være til Salg.
Skulde dette være Tilfældet, haaber jeg under mit Ophold i London at kunne faa denne Ladning igjen frigiven og imid Jertid at lade gjøre en vilkaarlig Kontrakt derom.
Førend jeg slutter dette Brev, haaber jeg at kunne give D. K. Høihed bestemt Efterretning om denne vigtige Sag, da DHrr. s. 184Corbett, Borthwick & Co. paa min Anmodning straks har skrevet til Newcastle for at faa ret Besked.
Man beretter mig her en ubehagelig Omstændighed. Det paastaaes nemlig, at 3 (nogle siger 5) norske Skibe skal være stoppede i London. Aarsagen vides ikke med Vished, men nogle tror, at det skal være skeet ifølge den svenske Ministers Forlangende.
Om saa er, da spaar dette mig ei godt.
Efter faa Dages Ophold i London skal jeg vel faa det Sande at vide og gjøre Bevægelser i Forhold.
Intet er vissere, end at Lord Castlereagh er paa Kontinenten. Man har adskillige Depecher fra ham i Aviserne, daterede Chatillon.
Men Admiral Hope, som jeg talte med igaar, troede, at han maatte inden kort komme tilbage, da han ansaa Krigen med Frankrig snart til Ende.
Vel muligt, at hans Formodning slaar ind, men det modsatte er ikke mindre muligt.
Frankrigs Kræfter er næsten nbegribelige, og dets Anførers Duelighed, Enhed og kloge Udveie har udstrakte Grænser. Men om endog en præliminser Fred med Frankrig snart stuttes, turde vel den indbyrdes Ordning af de Allieredes fælles og særskilte Interesser, ikke at glemme de hemmelige Hensigter og Misundelser, enhver for sig nærer, vorde saa vigtige, at bemeldte Lord kunde opholdes noget længer. Om alt dette, og hvad der staar i Sammenhæng dermed i Hensyn til min Mission, agter jeg fra London at give mig den Ære underdanigst at fremsætte nogle Bemerkninger til D. K. Høihed tilligemed, hvad jeg der erfarer.
Der vil formodentlig nn medgaa lang Tid, inden noget Brev kan komme fra mig i D. K. Høiheds Hænder, da Leilighed fra London bliver vel sjelden, og seks Dage vil medgaa, forinden jeg kommer did. Nogle vil og medgaa for at sætte mig i Stand, andre for at opspørge og rlnde de Mænd, jeg skal handle med.
Det var ikke efter mit Ønske, at jeg kom i Land her i Leith, men da jeg har bidraget til Afsendelse af Kornvarer, som s. 185jeg anser for den mest passende Gjenstand, saa forfryder denne Omvei mig ikke.
Netop som jeg skriver dette, har jeg læst Brev fra Newcastle, hvoraf erfares, at sammesteds befindes omtrent 2000 Tender Danziger Rug, som er tilladt at eksporteres. For et lidet Parti deraf forlanges 52 à 54 sh. pr. Kvarter, og for det større 60 sh. Det første er billigt, men det sidste noget dyrt. Eierne skal have ytret sig med at lade det afsende.
I dette Minut skriver jeg et Brev til DHrr. Corbett, Borthwick & Co. og bemyndiger dem at slntte Kjøb om disse tvende Partier, saafremt de endnu er at erholde, og saafremt Hr. Pløen, som ved at erholde Kundskab om, at denne Rug befandtes i Newcastle, skal igaar Aftes være reist did hen, formodentlig for at tilhandle sig samme, ikke kommer mig i Porkjøbet.
Ligeledes under Skrivningen af dette bringer Hr. Borihwick mig Prøve af Danziger Rug, hvoraf der i Newcastle findes 480 Kvarter eller 960 Tdr. til 56 sh. pr. Kvarter. Rugen er udmerket god, og jeg har straks givet i Kommission at slutte derom Paa dette Parti er vi da ganske visse.
Betalingen derfør skal ske 3 Maaneder fra Modtagelsen. Ret inderlig vilde det glæde mig, om D. K. Høihed fandt Aarsag at være fornøiet med disse mine Foranstaltninger.
Jeg bør kun gjøre en Anmerkning: Den østersøiske Rug, skjønt dyrere, er mange Procent bedre, og burde følgelig bruges til at blandes med ringere Sorter. Noget særdeles Tilsyn turde vel ogsaa blive fornødent, at ingen Omtuskning fandt Sted.
Da de 100 Tdr., jeg har kjøbt, fornemmelig er bestemte til Husholdningen og Sædekorn, saa har jeg valgt dem af det sidste Parti og ikke af det førstnævnte, 600 Tdr., som ovenmeldt.
I det Hele vil der da efter min Poranstaltning blive kjøbt henved 4000 Tdr. Mere af denne Sort tør jeg ikke give Ordre til, da deri stikker for stor Kapital. Af Havre og Byg har jeg givet Ordre at kjøbe 3 à 4000 Tdr., saafremt deraf blev at faa, hvorom dog tvivles.
Patrick Borthwick, en Associé af Handelshuset, er en aktiv og brugbar Mand, der var meget vel skikket til at være norsk s. 186Konsul her paa Stedet og i Skotland, naar Omstændighederne tillader at ansætte Konsuler.
Huset har et godt Rygte baade for Retskaffenhed og For mue. Da han taler dansk, og hans Fader har været Borger Christianssand, saa har han ytret sig med Ønske at vorde an tagen dertil. Tillader D. K. Høihed, at der gives ham Haat derom?
Nu atter har jeg udstedt en Licence for en Ladning Potatos som med det første skal afgaa fra et Sted, 24 engl. Mile herfra til Christiania eller Drammensfjorden.
Disse Spekulationer tilkjendegiver, at der med Ghids Hjælp snart vil raades Bod paa Norges Trang for Fødemidler,
Kursen vil derved forværres; men dette uundgaaelige Onde vil vedvare, indtil man faar Eksportation af egne Produkter.
Jeg skal gjøre alt, jeg kan, for at opmuntre Skibsredere til at sende Skibe baglastede til Jylland for at hente Korn til Norge og der at indlade Trævarer til England. Overalt har vi mene end en Grund for at ønske og opmnntre engelske Skibe til a søge norske Havne.
Skulde der snart sluttes Fred med Frankrig, saa at Regje ringen her ikke mere behøvede den store Mængde Transportskibe der nu er i dens Tjeneste, da vil der blive et stort Antal ledigt hvoraf mange kommer til at seile paa Norge.
Jeg efterlader Duplikat af dette i DHrr. Corbett, Borthivick & Co.s Hænder for at afgaa med allerførste sikre Leilighed ti Norge. Der er ifølge sidste Efterretninger fra London, i dette Øieblik 18 gothenborgske Poster udeblevne, hvorpaa man ikke nogensinde skal have havt Eksempel. Jo flere Vanskelighede i denne Vei, jo bedre.
Skibet, jeg kom med, er igaar gaaet Seil til Themsen, og har jeg beordret Kapteinen at Iægge sig ved Chatham for at undgaa den kostbare Opseiling og for dog at være ved Haanden
Flaget frygter jeg for, at D. K. Høihed vil blive nødsage til at lade forandre.
Den gule Løve paa det røde Felt er næsten ikke at skjelne endog paa meget kort Afstand.
s. 187Maaske kunde der i samme Felt anbringes en Firkant eller en Cirkel af lividt Flagdug, livori den gule Løve stod. Flaget vilde da blive meget ndmerket fra det danske, endog paa stor Afstand.
Da Løitnant Sneedorffs Nærværelse her paa Stedet, efter at have afleveret Fangerne, ikke var mere fornøden, lod jeg ham iforgaars reise til London, og gav ham et Anbefalingsbrev til Hornemann, paa det han ufortøvet kunde erkyndige sig om alt, hvad der angaar Fangerne der paa Stedet.
Dette Brev er meget usammenhængende, hvilket naadigst maa nndskyldes. Ligesom Forretningerne er foregaaet, saaledes er det bleven skrevet.
Her er oficielle Efterretninger om, at de engelske Angreb paa Bergen-op-Zoom, under General Graham, er bleven afslaaet med over 2000 Mands Tab, fangne og dræbte.
Mange Officerer, endog af Distinktion, er skudte eller tagne. Den Løve er ikke dræbt. Grev St. Priest skal være tagen af de Franske.
Hans Time er vel kommen; thi at fore Vaaben mod sit Fædreland fortjener stor Straf.
Endnu er Fredstraktaten mellem Danmark og England ikke bleven bekjendtgjort og bliver det formodentlig ikke, førend Parlamentet aabnes, som skal ske den 24. d. M.
Imidlertid ligger der norske Skibe paa Londons Revier, der er opbragte efter den 14. Januarii, og som burde straks løsgives, men er ikke bleven det, til utrolige Bekostninger for Rederne. Jeg har seet et Brev fra London derom idag. Vel mulig, man vil lade mig føle nogle Vanskeligheder, naar jeg i D. K. Høiheds Navn reklamerer dem; thi det forstaar sig, at denne Reklamation skal ske ved de svenske Ministre, efterdi Norge tilhører Sverige. Her turde opstaa nogle interessante Underhandlinger og Skriverier. D. K. Høihed kan stole paa saavel min Forsigtighed som Standhaftighed. Overalt vil der vel ikke fattes paa vanskelige Stillinger.
Imidlertid vover jeg underdanigst at foreslaa en Udsættelse af de Skibes Frigivelse, som ifølge 3. og 4. § i Publikationen af 19. f. M. bør tilbagegives, indtil D. K. Høihed erholder mine s. 188underdanigste Indberetninger, hvorledes det engelske Ministerium har forholdt sig eller har bestemt at ville forliolde sig med vore, der er opbragte her i Landet og endnu ei paadømte. Grid Øvrighederne kun ikke allerede havde løsgivet dem!
Her har allerede været en Søassurancemægler hos mig med Indberetning, at 2de Skibe, hjemmehørende i Hull, nemlig: et kaldet „Headley Grove", ladet med Tømmer fra Memel til Hull, og „Astrea" fra Petersborg til do. med Hamp, som af 2de Krigsbrigger var blevne tagne i den sidste gothenborgske Konvoi og opbragte til Norge (han formodede Christianssand), skal endnu ligge der uden at være prisdømte.
Han anholdt hos mig om at bidrage til sammes Løsladelse. Jeg var straks paa Veien at forelæse ham Pnblikationen af 19. Febr., men da jeg merkede, at han var ikke alene uvidende derom, men ogsaa om Fredstraktaten, fattede jeg mig og gav ham et udsættende Svar ved at tilraade ham at lade Kommissionæren i London søge mig med nærmere Oplysninger. Med ham som blot Mægler og ei Part synes mig ikke, at jeg burde indlade mig. Min Hensigt er at bringe det, om muligt, did, at Ministeren talte med mig herom. Dette blev ogsaa et Middel til at komme hinanden nærmere. Dog! jeg bygger ikke derpaa.
Naar derimod D. K. Høihed naadigst bifaldt mit underdanigste Forslag, ei at tillade de opbragte, men upaadømte Skibes Frigivelse, saa fik jeg noget at høkre med.
Man kunde ellers være polisk nok at modtage deres, uden at tilbagegive vores, — og jeg mener, der er en større Mængde samt til langt større Værdi hos os end hos dem at frigives.
Netop nu kom en Bergens Mand til mig, som har bragt til Aberdeen, et Sted nordenfor dette, en Ladning Tjære, Sild og Fisk for dermed at kjøbe Korn.
Jeg kommer endnu en Grang tilbage til Anskaffelse af Korn. En Grjenstand saa vigtig, saa hastende, at jeg anser, sandelig! nogle Dage vel anvendte for at befordre samme.
En Ladning af omtrent 3000 Tdr. Byg skal ifjor være bleven afsendt fra Danmark efter den kjøbenhavnske Provideringskommissions Foranstaltning, bestemt til Trondhjem.
s. 189Skibet tilhørte Meinckes Hus. Det blev opbragt til Newcastle.
DHrr. C., B. & Co. har for næsten et Aar siden skrevet til Meincke med Anmodning om Forholdsordrer, men indtil denne Dag intet Svar faaet, uagtet de adskillige Grange har igjentaget denne Anmodning.
Nu spørger de mig, hvorledes dermed skulde forholdes. Jeg var meget fristet straks at bemyndige dem til at kjøbe den og sende den til Christiania, men af Frygt for at overile mig, blev det nu idag aftalt, at jeg under mit Ophold i London ved en Knudtzon fra Trondhjem skal skaffe mig nærmere Oplysning om Sagen. Kan det ske med nogenledes Tryghed uden at støde for meget an paa Engagements, da lader jeg dette skjønne Parti uopholdelig kjøbe og sende hjem.
Saa omstændelig opholder jeg mig med alt dette, da jeg forudser, at naar jeg kommer til London, vil jeg blive nødt til at underholde mig med D. K. Høihed om andre Ting sans partage [udelukkende].
Om en Time forlader jeg dette Sted med det lige varme og dybt følte Ønske, at Gnd vil velsigne mine Foretagender med det gode og reddende Udfald, som D. K. Høiheds faderlige Hjerte tiltrænger for at vorde lykkelig paa den høie Post, Forsynet har sat Dem. At vorde nyttig for mit Fødeland har været min Ungdoms Attraa! og at vorde det ved Deres Valg, elskede Prins og Herre, vilde hæve mig over den sidste Kamp, i hvor bitter den end blev.
Underdanigst
C. Anker.