Anker, Carsten Tank BREV TIL: Weddike et Wendel FRA: Anker, Carsten Tank (1814-09-20)

46.

Under 20. Septbr. sender C. A. Firmaet Weddik et Wendel i Amsterdam en kraftig Forestilling i Anledning af, at dette Hus synes at have vægret sig for at afslutte en Handelsforretning med Norge. Han skriver:

Det vilde være forfængeligt af mig og tillige bære Vidne om liden Erfaring, om jeg vilde eller troede at kunne med mine Overtalelser formaa Dem til at fravige sedvanlige Forsigtighedsregler. De ønsker jo, mine Herrer, at komme i det nøieste Forbund med Norge. Det er jo ogsaa deres Fødeland. Der er Øieblikke, mine høistærede Venner, i hvilke man maa. lade Hjertet og ædelmodige Grandsætninger ligesaavel styre vore Handlinger som Beregninger. Saadant er det nuværende upaatvivleligen.

Norge kalder paa alle dets Sønner, enten disse er fraværende eller nærværende; thi det gjælder intet mindre end Norges Redning fra Slaveri.

Her er absolut kun tvencle Alternativer: enten beslutter-Rigsdagen at modsœtte sig Foreningen med Sverige eller at samtykke i den. I første Tilfælde er jo de omskrevne Varer uomgjængelige og vil opnaa en høist fordelagtig Pris. I det andet Tilfælde kan man vel ikke et eneste Øieblik tvivle [om], at jo Sverige uopholdelig vil sætte de norske Fæstninger i den allerbedste Forsvarsstand; thi det vil vare længe, førend den svenske Regjering vil fæste Tro til Nordmanden. Da nu Fæstningerne for en stor Del er blottede for de omskrevne Provisionsartikler, følger jo deraf, at de Svenske maa kjøbe disse Varer; — aldrig kunde Anskaffelsen deraf for Dem blive bekvemmere, end naar disse Varer fandtes paa Stedet tilsalg. Betænk dog, mine Venner, til hvad Grad De vilde gjøre Dem Nordmanden forpligtet s. 521og hvilken Hæder for Dem at have foretaget en saadan Ekspedition.

Tag1 nu deres Beslutning, mine Venner, som egte Nordmsend og som Mænd af aedel Tænkemaade. Konsigner Ladningen enten til Konsul Konow i Bergen eller til Etatsraad Knudtzon. i Trondhjem.