Anker, Carsten Tank BREV TIL: Christian Frederik FRA: Anker, Carsten Tank (1813-03-03)

46.

Eidsvold Jernverkd. 3. Marts 1813.

Deres Kongelige Høihed.

Naadigste Prins.

Formodentlig har D. K. H. hørt, at der paa Toten har været et Opløb i Anledning af Kornmangelen. For at D. K. H. kan faa Bekræftelse paa, hvad det virkelige [er], giver jeg mig den underdanige Frihed indlagt at fremsende en Rapport, jeg igaar fik fra Forvalter Klouman paa Feirings Jernverk 4 Mil nærmere Toten.

Den strafværdige Forprang [Opkjøb] saavelsom en djerv Mangel paa Agtelse for Øvrigheden er Skyld i alt.

Dersom dette Tilfælde ikke bliver undersøgt med Strenghed og Formændene eksemplariter straffede, kan ingen retskaffen Mand mere røgte sit Embede med Frimodighed i dette Land. Saavel Fogden som Provsten har erklæret sig netop [som i Rapporten]; thi de mange formuende Bønder paa Toten, hvoraf der er mange, har beholdt deres Kornforraader for at kunne høkre dermed til Vaaren. De undser sig og ved at sælge de fattige og trængende, hvad de har i Behold, til de ublu Priser, de venter af formuende Folk fra andre Bygder.

s. 609Der er størst Sandsynlighed for, at de Bønder, som har Korn, har hemmelig opmuntret de trængende til at gribe til dette voldsomme Middel. Foged Schultze er en høist agtværdig Mand og maaske en af de mest retskafne Fogder, Hs. Majestæt har i sin Tjeneste. Provsten har et godt Rygte.

Der tales om Overlægninger mellem Bønderne paa Hedemarken i Anledning af et Reglement for Tiende-Væsenet, og hvortil Bonden mistænker Provsten Pihl og hans Svigersøn, Amtmand Bendeke, at have gjort Forslag, og som siges over al Maade at være byrdefuldt. Naar skal dog dette Land vorde bestyret af sagkyndige Kollegier? Gud give, vi i dette Aar ei maa opleve flere Scener. Man forsikrer, at der rustes i Sverige.

Inden kort vil jeg skrive igjen.