Anker, Carsten Tank BREV TIL: Christian Frederik FRA: Anker, Carsten Tank (1815-11-11)

24.

I et langt Brev, dateret Christiania d. 11. Novbr. 1815, fra C. A. til Christian Frederik, er der to Ting af Interesse, som derfor her skal gjengives, nemlig et Par skarpe Bemerkninger om Grev Schimmelmann og lidt om de norske Penges Værdi.

s. 669D. K. Høihed smigrer mig ved at tiltro mig klare Begreber om Finantsvæsen. Jeg har med den Frimodighed, jeg skylder Sagens Vigtighed, bestemt erklæret, at den Plan, Finantskomiteen har foreslaaet til Stortinget, i et og alt er ubrugbar. Men man har ikke spurgt mig, hvad jeg troede burde sættes i Stedet. Jeg har heller ikke isinde at anstrenge mig, ikke heller Tid til et saa stort Arbeide. Sagen er desuden vanskelig. Stortinget har approberet, at der n. Aar skal paalægges en overordentlig Skat af 4 Millioner istedetfor de foreslaaede 6 Millioner. Dette indeholder Sæd til farlige Misforstaaelser mellem Stifterne og Amterne indbyrdes.

At Grev Schimmelmanns erindrer mig med Deltagelse er mig vistnok kjært, men det bringer mig i Erindring, hvorlunde han tillod mig at opofres af Grev Reventlow, fordi jeg gjorde, hvad jeg burde, og hvad jeg Snese Gange vilde gjentage, medens han derimod handlede som en egensindig og uklar Kongens Mand. Schimmelmann gjorde ikke et eneste Skridt, hverken for at forekomme eller oprette Reventlows ufortjente og uretfærdige Behandling. Det er mig plat umuligt nogensinde at glemme alt dette. Men saaledes gaar det med de smaa, paa det at de store indbyrdes kan nnderstøtte hinanden!

Jeg har altid ønsket at se Grev Schimmelmann i en privat Stilling, thi jeg kjender faa, der er mere skikket til huslig Lyksalighed, end han. Grevinden maaske mindre. Jeg erindrer at have ligget i Græsset med ham, krøbet op i Træerne, at have redet skrævs over Myndet af Taget af Sølyst [nær Klampenborg] og derved næsten skræmt Livet af salig Grevinden, som spadserede i Haven og pludselig blev os va’r. De glade, uskyldige Dage er forbi!

Hans Synder i Finantsveien tror jeg omtrent at kjende. Iblandt dem er Indvikling og Mængden af Hjælpemidler de vigtigste — Simplicitet fattedes ham — men det er jo de frugtbare Geniers sedvanlige Følgesvende. Dernæst satte han for megen Pris paa øieblikkelige Udveie. Alt dette tilstaar jeg uagtet min store Hengivenhed for ham.

Imidlertid vover jeg den Paastand, at ingen af dem, som nu er beskjæftigede med at rette paa hans Feiltagelser, havde s. 670været istand til at holde Tingene saa længe sammen, som han har gjort. Ved hans kunstige Paahitninger, hvor han næsten altid stod med personligt Ansvar og Opofrelse i Spidsen, har han holdt Hagen op for Staten, som i Mangel deraf havde længe, længe siden sunken.

⁴²Christian Frederik og C. Anker ved C. J. A.

Han har stræbt for Staten mere, end han nogensinde vilde have gjort for sig selv. Maaske D. K. Høihed vilde svare mig, at om alle Resourcer var brustne omtrent for 4 Aar siden, havde dette været godt for Danmark og Norge. Denne Bemerkning underskriver jeg af mit ganske Hjerte, thi jeg tror at kunne tilgjette mig, hvad Følgerne heraf var blevne.

Danmarks Kabinet maa udgjøre Danmarks Kræfter og en intim Alliance med England være dets eneste trygge Forbund. Dog, jeg glemmer mig, jeg prater, som om jeg endnu tilhørte min forrige Herre!

For 100 Rdr. norsk har man ved offentlig Auktion i Kjøbenhavn givet 51 Rdr.

Et Lstrl. gjælder her hos os 280 Rdr. D. C. Saalænge her ingen Udskibning er, kan dette ingenlunde være bedre, men maa blive værre. Bønderne vil have og faar maaske en uindskrænket Frihed til at anlægge Sauge, hvor de vil.

C. A.

Med tro Hengivenhed osv.

[I et Postskriptnm meddeler C. A., at han til Prinsesse Caroline Amalies Skrivebord sender et smagfuldt Skrivetøi og en liden Vase, der indeholder „instantineous light“ [øieblikkeligt Lys].]