Christian 4. BREV TIL: Daa, Claus FRA: Christian 4. (1629-06-30)

30. Juni 1629.
Til Klavs Daa.

Kongen erklærer sig overbevist om, at Niels Krag snarest muligt vil indfinde sig for at opfylde sin Pligt, men udtaler sig imod at lade Steinberg blive alene hos Tropperne. Et Skib skal overføre Hertug Ulrik til Holland. De Kejserliges Udmarsch fra Kiel ventes samme Dag. — Geh. Ark.

s. 213Dyn skriiffuelsse haffuer Ieg aff myn sønss kammeriuncker ¹⁾Uden Tvivl er den af Kongens Sønner, som her menes, Hertug Ulrik (se ndfr.). Hans Kammerjunker var fra 1. Maj 1629 til 1. April 1630 Niels Krabbe (Grundtvig, Meddel. fra Rentekammerarch. 1872 S. 132. Jvfr. Brevene 1632—35 S. 1) emphangid och deraff meningen forstanden. Ieg thuiffler inted, at Io Niielss kraag sig med ded første, mueligdt er, yndstiller tilatt gørre huiiss hannem befaalid er ²⁾Niels Krag til Trudsholm var 1627 bleven Generalkrigs-kommissær (ovfr. S. 158). Som saadan paalaa det ham at gjøre Afregning med og aftakke de fremmede Tropper. 10. Aug. 1629 udgik Befaling til Klavs Daa og Frands Rantzau om at gjennemgaa Zahlkommissarius Niels Krags Regnskab fra 1. Januar samme Aar og til den Tid, Regnskabet nu sluttedes (Erslev, anf. Skr. II, 215)., Menss at laade Stenberg ³⁾Dr. Jakob Steinberg havde faaet Bestalling som Raad 2. Juli 1626 og paa ny 11. Decbr. 1626 (den ovfr. nævnte Bestallings-liste; jvfr. Grundtvig, Meddel. fra Rentekammerarch. 1872 S. 175). Han havde 1628 været benyttet til en Sendelse til Stralsund og 1629 som Generalkrigskommissær fulgt Morgan paa hans Tog til Slesvigs Vestkyst (Lackmann, anf. Skr. III, 238. 359 f.). 31. Aug. 1629 anmodede Kongen Tilly om, at han maatte faa sine Godser i Brunsvig tilbage (Ausländ. Reg.). Senere gik han i svensk Tjeneste (se Brevene 1641—44 S. 283). allene huoss folckid, ded kan inted skiicke sig, vden at man wille haffue nouas disputationes paa genge, som mueligdt kunde causere allehande, som man ingen Raad uyste till. Myn søn skaldtu skaffe affsted till holland med et aff myne skiib, om et aff dennom saa neer er ued handen, huilckid siiden fraa holland sig begiffue skall recta til køben:

Penning, sauydt paa denne tiid haffuer werrid raad tiil, er myn søn medfaad ⁴⁾I sin Dagbog har Kongen noteret under 30. Juni: „Drog min Søn Hertug Ulrik til Holland, og fik jeg hannem 1000 Dlr. med til Tærepenning“ (Danske Saml. V, 65). Hensigten med Hertugens Rejse var i Følge Slange (S. 692), at han skulde overvære Prinsen af Oraniens berømte Belejring af Hertogenbosch. 18 Juli ankom han til Nederlændernes Lejr, hvor han 7. Septbr. var Vidne til den spanske Garnisons Bortmarsch fra den erobrede By (Aitzema, Saken van staet en oorlogh II, 836. 876; jvfr. Beyträge zur Geschichte u. Literatur, hrsg. v. J. C. v. Aretin, VII, München 1806, S. 201). Derefter rejste han tilbage til Danmark., saoch en befaaling till s. 214myn Agent y holland at uerre hannem behielppelig, om behoff gørriss, huilckid ieg dog inted haabis, ty ieg haffuer faatt Pross knudtsøn ¹⁾Ogsaa ovfr. S. 188 nævnes Pros Knudsen i Forbindelse med Kongens Sønner. De 1000 Rdl., Kongen siger, at han har medgivet ham, ere vel de samme Penge, som Kongen har opført i sin Dagbog, som anført i foregaaende Anm. 1000 rix daler med. Vale. Aff Cronsee ²⁾29. Juni var Christian IV kommen til „Ladegaarden Kronsee, „som ligger strax udenfor Kiel og kommer Hertugen at Holsten til“ (Danske Saml. V, 65). for kiill den 30 Iunij Anno 1629.

Christian.

Ieg haabiss, att dii keysserlige, som er yckun 200, skall drage aff kyll y dag ³⁾30. Juni skriver Kongen i sin Almanak:,.Drog de Kejseilige ud af Kiel, og var jeg i Byen strax derefter (Danske Saml. V, 65)..

Udskrift: Riigenss Raad Clauss daa tiil hande.