Christian 4. BREV TIL: Günther, Frederik FRA: Christian 4. (1630-12-17)

17. Decbr. 1630 ¹⁾Frederik Günther har paategnet: „Friderichsburg 17 Decemb: 1630“..
Til Frederik Günther.

Udkast til en Skrivelse til Hertugen af Gottorp med Svar paa de af dennes Gesandt forebragte Punkter om en Kongen tilføjet Fornærmelse, Hertugens Neutralitet, Neustadts Sikkerhed, Tolden i Rendsborg, Undersøgelse af den Kongens Undersaatter tilføjede Skade og Ægidius v. d. Lanckens Sag. — Geh. Ark.

Andtuordt auff dess her: v: holstein gesanten ahnbringen ²⁾Den gottorpske Raad Curt von Einsiedel (om hvem se Lackmann, Einleit. z. Schleswig-Holst. Hist. III, 513) havde 13. Decbr. overbragt et Kreditiv fra Hertugen af 30. Novbr. Hans Proposition var dat. 14. Decbr. 1630, og Svaret til ham udfærdigedes 18. Decbr. Herpaa afgav v. Einsiedel en Replik af 22. Decbr., der atter besvaredes af Kongen i en Duplik af 24. Decbr. (Geh. Ark., Hert. af Gottorps Breve og Resolutiones u. Bescheide). Fra disse Aktstykker ere de følgende Oplysninger hentede. Jvfr. Slange S. 721 f..

1. Dii Relation, So in Sache geskeen, habe Ich billich zu glauben, Aldiiueil dy, so mihr diselbe gethan, fiihr Erliiche leuthe gehalthen werden. Dess herdtzogen persohn habe ich in dem fall vnskuldicht, wii ehr auss dem Eiingelegthem zettell mit meiiner handt geskriiben vernommen hatt, verbleiibe noch beii selbiger meinung Nach einhaldt desselbigen zettelss ³⁾I Anledning at, at den kongelige Raad Martin v. d. Meden ved en Sendel se til Gottorp havde talt om forskjellige ved Landdagene og Landretterne skete Uordener, var der blevet aftalt et Møde i Slesvig, hvor paa Kongens Vegne Kaj v. Ahlefeldt og Theodor Busse mødte, paa Hertugens nogle Raader, mellem hvilke Kongens Uven Ægidius v. d. Lancken. Den sidstnævnte lod ved denne Lejlighed nogle Ytringer falde, som de kongelige Raader forstode som en Hentydning til, at Kongen skulde have overtraadt Landets Grundlove og krænket Hertugens Højhed og Regalier. Skjønt Kongen allerede i en (ellers ikke kjendt) Skrivelse af 10. Decbr. med en egenhændig Efterskrift havde udtalt, at han ikke gjorde Hertugen personlig ansvarlig for det skete, fremhævede Einsiedel i sin Proposition, at Hertugens Gesandter ingen Ordre havde haft til at bebrejde Kongen noget, og bad ham ikke tage det skete ilde op. I sin første Resolution henviste Kongen til sin Skrivelse, i Dupliken forlangte han som Betingelse for sin Satisfaktion, at Ægidius v. d. Lancken med 12 Mands Ed kunde bevise, at han ikke havde sigtet til Kongen..

s. 3062. Dass Ich mich der Neutralitet halber ihn etwasss bemuhen Solthe, dass ist meine gelegenheidt nit, dan ich mit nimandt zu thun habe. Zueiffle nit, Er wiirdt sich ess angelegen Sein lassen, aldiiweiil ihm zum besten bewust, ahn welchem ordt diiselbe zu suchen ¹⁾Einsiedel havde i sin Proposition fremhævet, at Hertugen sluttede sig til et Ønske af Stænderne om, at Kongen vilde virke for Neutralitet og i den Anledning udsende Gesandter, til hvilke Hertugen da vilde føje sine..

3. Vonwegen der Garnison in der Nystadt hatt er Skon meine Erkleerung vernommen. Dass er den Riickfaall an dy Orther habe, das gynnet man ihm gerne, konthen auch leiiden, das derselbe Skon geskeen, weill aber derselbe noch in gottess handen, So wiirdt er sich so lange patientiren mussen. Dass dii garnison nit Starck genunck, dass höre ich nit gerne, wiill Sii erstesstagess verstercken lassen. Der Skyffe halber, So daa vnther dem lande etwass tentiren konthen, Ist skon versehung geskeen, alsso dass ess so gaar leicht keine gefahr haben Soll, dan Skon 8 Orloff skiiffe kegenuber yn laalandt lygen, welchen noch mehr zugeordnet seindt, So balde dass wasser wiiderum reiin wiirdt ²⁾Hertugen havde anmodet Kongen om at trække sin Garnison bort fra Neustadt (se ovfr. S. 296 f.), da denne By tilkom Huset Gottorp; Garnisonen vilde desuden ikke kunne forhindre et Angreb. Kongens Resolution var affattet efter Udkastet i Texten; i Dupliken hævdedes, at, om end Neustadt ved Arvedeling var. tilfaldet Ærkebiskop Johan Frederik, saa blev dog Superioriteten og Højheden hos Kejseren..

s. 3074. Der zollen zu Renssburch ¹⁾Jvfr. ovfr. S. 295 f. 300 og Brevet af 28. Juli 1631. soll auff sein wiider ahnhalthen abgeskaffet werden, dan ich ohne dass mittell habe dy ham: in ordinem zu bringen.

5. A parte Regni sollen fiihre Reiix Rehthe geordnet werden, dy den Skaaden, So seiine leuthe den meiinigen gethan, beseen Sollen vndt Relation daruon thun ²⁾Kongen havde i en Skrivelse til Hertugen af 7. Novbr. klaget over en af Hertugens Undersaatter foretagen Opstemning af Vandet hvorved nogle Svabstederes Enge vare blevne oversvømmede. Hertugen tilbød nu at bebrejde den paagjældende det skete, men Kongen forlangte en Undersøgelse foretagen af Rigsraader. 15. Januar 1631 fik 2 Rigsraader og 3 holstenske Raader Ordre til at begive sig til Gottorp og forhandle om dette og det følgende Punkt (Erslev, anf. Skr. II, 312 f.)..

6. Der Skaade, so meiinen vntherthanen der friiderichstediske Sleusse halber zugefiiget, soll zugeleiich von den Reiigx rehten besichtiget werden vndt daruon Relation geskeen ³⁾Efter Hertugens Fremstilling havde der 6. Juni været en voldsom Storm, hvorved Vandet, uden at nogen kunde gjøres ansvarlig derfor, var brudt ind i Slusen ved Frederiksstad..

7. 8. Egiidi v: der lancken Sache mit Seiiner frawen geet mihr nichtess ahn. Wiil seine frau vndt Ihre freunde sich mit 800 dl. riinger oder mehr contentiren lassen, dass kan ich woll leiiden. Ob Egiidiuss Bastant seii zu cauiren oder nit, dass geed mihr nichtess ahn, darzu ist dii Regiirung itzo beii dem herdtzog, Ihn welcher Egiidiuss den Sachen woll wiirdt ziil vndt maasse zu geben wiissen ⁴⁾Kongens Resolution kom til at lyde paa, at hvis Ægidius v. d. Lanckens Hustru, Fru Margrethe Reventlow, er tilfreds med den af ham tilbudte Alimentation, og han vil tilbagegive de Mobilier, som han har ladet føre bort fra Godset Stocksee, og stille hende tilstrækkelig Kavtion for Medgiften, da skal bemeldte Gods blive frit for den paalagte Sekvestration. — Mellem Ægidius v. d. Lancken og hans Hustru, en Datter af Iven Reventlow til Lammershagen, var et daarligt Forhold. Hun forlod ham og forlangte, støttet af Morfaderen Henrik (ell. Henning) Pogwisch, at Manden skulde yde hende tilstrækkelige Midler til at leve af og tilbagebetale Medgiften. I Henhold til en af en nedsat Kommission fældet Kjendelse blev Godset Stocksee i Oktbr. 1630 sekvestreret af den kongl. Amtmand paa Segeberg, Kaspar v. Buchwald (Voss’s Exc. i Geh. Ark. A, XXXXII, 7—9)..

Udskrift: Secretario Giinther zu handen.