Christian 4. BREV TIL: af Danmark, Ulrik; af Mecklenburg-Güstrow, Johan Albrecht FRA: Christian 4. (1622-07-04)

Omtr. 4. Juli 1622.

Udkast til Skrivelser til nogle udnævnte Kommissærer, til Hertug Ulrik og til Hertug Johan Albrecht af Meklenborg angaaende en Retssag ¹⁾En meklenborgsk Adelsdame, Anna v. Cramon, Søsterdatter af den danske Rigsraad Henrik Belov og Enke efter Joachim v. Bülow til Karcheetz († 1616), var kommen i Strid med Christian IV’s Broder, Hertug Ulrik, Biskop af Schwerin, der havde inddraget et hende tilhørende Gods. Under denne Strid fremkom en Angivelse fra nogle Mænd om, at de vare blevne kjøbte af Anna v. Cramon til at skulle myrde Biskoppen. Denne, der blev højst forskrækket over Sagen, opfordrede Hertug Johan Albrecht til at udlevere den anklagede, hvad Hertugen imidlertid nægtede. Senere tilbød han dog at lade hende føre til Rostock, hvor Processen imod hende skulde foretages af 3 af ham og 3 af Kongen af Danmark kommitterede Raader; disse skulde gaa frem efter Kejser Karls pinlige Halsretsordning, hvorefter Sagens Akter skulde sendes til et juridisk Fakultet og Dommen derpaa afsiges i Hertugens Navn. Christian IV gik ind herpaa og sendte (med en Resolution af 16. Juni 1622) Kaj Rantzau, Christen Thomesen Sehested og Dr. Daniel Faber som sine Kommissærer til Rostock. Kort efter deres Ankomst indtraf de hertugelige Raader, men disse ønskede Sagen fremmet mindre hurtig og mindre ugunstig for Anna v. Cramon end Kongens Raader, der stod paa Anvendelse af den pinlige Halsretsordnings hele Strenghed. I en Skrivelse af 28. Juni, skreven med Christen Thomesen Sehesteds Haand, klagede denne og Kaj Rantzau til Kongen over de Vanskeligheder, der rejstes, og endte med at fremhæve, at Opgaven i det mindste maatte være at faa et paalideligt Forhør over Fangerne, om man ikke kunde udrette mere, og at de meklenborgske Landraader i den Anledning burde forskrives til Rostock. 4. Juli skrev Kongen dels til Hertug Johan Albrecht med Bebrejdelser for, at Sagen blev trukken ud, dels til de meklenborgske Landraader og Landmarskalker med Opfordring til at møde i Rostock for at overvære Forhøret over Fangerne. Processen trak længe ud, men endte med, at Anna v. Cramon erkjendtes uskyldig (Aktstykk. i Geh. Ark., Meklenborg, Fasc. 33—34. Jvfr. Jahrbücher d. Ver. f. meklenburg. Gesch. XV, 147. P. v. Bülow, Familienbuch der v. Bülow, Berlin 1858, S. 88).. — Geh. Ark.

s. 28Auff der Com: Schreibendt,

1. Dass man Ihnen di Copiam von dehm, wass h: vl: vndt h: h: albrecht zugeschriben ist fuhr dismahll ¹⁾Her mangle nogle Ord..

2. Dass souerne sie auff dismahll nichtes weither verrichten können, alss dass si di zeugen abhören, so sollen sie es darbei bewenden lassen. Iedoch sollen sie souiell muglich di sachen fordtzetzen.

Ahn h: wl:,

Dass man vermercket, dass man dess ordtz allerlei weitleuffthikeit moviret, welchess man nicht vermuthet hetthe, vnd souern Er ess nicht dahrbei bleiben lest, wie er Erstmahll versprochen, So will man Disses ordtz darmit nichtes weithers zuthun haben, Dahn man vnnötig Erachtet sich ihn grosse vmkosten zu bringen, wahn ess solche meinung haben soll.

Ah h: ha: albrech[t],

Dass man auss der Com: Schreiben vernommen, dass man ahnitzo allerlei novitates suche, di ihn seinnem forigem Erbiithem nicht gemeldet, qvare man begere, dass solches abgeskaffet werden muchte, vndt seinem Eigenem forslage nach di sache mit dem ersten muge abgeholffen werden.

Vntherskedtliche schreibendt ahn di landtrehthe vnd Marskalche nach beigefugther verzeichnuss.