Christian 4. BREV TIL: af Brandenburg, Johan Sigismund FRA: Christian 4. (1610-05-05)

5. Maj 1610.
Til Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenborg.
Det paatænkte danske Gesandtskab til Dresden vil ogsaa komme til ham efter Kongens ved en Sammenkomst i Warnemünde for kort Tid siden afgivne Løfte. Kongen minder om forskellige Raad, som han ved samme Lejlighed har givet ham, og meddeler, at de lovede Penge skal afhentes i København. — Preussisches Geh. Staatsarchiv i Dahlem, Berlin.

Freundtlicher, lieber Schwager vndt Bruder. Nebenss meiner Schwager vnd Bruderlicher Affections erbitung benebendt alless liebess vndt gutess habe ich nicht wnterlassen konnen dihr mit diessem Schreiben zubesuchen Vndt hieneben die zugesagte Legation nach Dressden mich Errinneren thu, worzu auch im kurdtzen zwene vom Aadell abgeferdiget werden Sollen, die auch nach ableegung derselbigen anbefholenden Sachen sich zu dihr begeben Sollen vndt auch Ein zeitlang bei dihr in deinen geschefften verharren, nach der Zusage, ich dir vur weinich zeit zu warnemiinde gethan. Verhoffe, sie werden sich in Ihrer auffwartung also verhalten, wie sich dass gebiiren wirdt ¹Christian IV.s Gesandter var Jacob Rosenkrantz og Kjeld Krabbe, der ifølge Instruks af 10. Maj 1610 skulde begive sig til Sachsen og Brandenborg for at mægle mellem de to Kurfyrster i den Jülich-Kleveske Arvestrid, i hvilken begge tilligemed flere andre optraadte som Prætendenter. Striden var ganske vist naaet til en foreløbig Afslutning ved Forliget i Dortmund af 31. Maj 1609, ifølge hvilket samtlige Prætendenters Fordringer skulde afgøres ved Voldgift, men Landene indtil da besiddes og styres i Fællesskab af Brandenborg og Pfalz-Neuburg. Denne Overenskomst, som var rettet mod Kejseren og det katolske Parti, anerkendtes imidlertid ikke af Sachsen, der søgte Bistand hos Kejseren (Prutz, Preuss. Gesch. I, 301 ff.). Da Jacob Rosenkrantz og Kjeld Krabbe kom til Dresden, var Kurfyrsten i Prag (hvor han d. 7. Juli af Kejseren fik Forlening paa Jülich), og det Svar, som de danske delegerede modtog af Kurfyrstens Brødre paa deres Henvendelse til Gunst for Brandenborg, var følgelig afvisende. Derimod blev de venligt modtagne i Berlin af Johan Sigismund, som anmodede Kongen om at maatte beholde dem nogen Tid hos sig for at benytte deres Raad og Hjælp (de to Gesandters Relation af 17. August og Skrivelse til Kansleren af s. D., T. Kane. U.A. Brandenburg, Akter vedr. det politiske Forhold til Danm. 1504 —1625. Smst. Rekreditiver af 30. Sept. og 29. Dec. 1610 med Anerkendelse af deres gode Tjeneste).).

s. 10Sonsten biin ich der Schwager vndt Bruderlicher zuuersicht, du werdest meinen getrewen Raat noch in frisker gedechtnuss haben vndt denselbigen nicht gaar fergessen, Insunderheit mit deiner teglicher kammer auffwartung, darein vieil treihertzig geredet wirdt, da dir zum hogsten an gelegen, dass nicht dasselbige zu andere Ohren kommen muchte, woruon du inss kunftig mechtigen nachteill bekommen kontest.

Du wissest dihr auch freundtlichen zu endsiinnen, wass ich mit dihr zur Selbigen zeit von wegen deiness Elsten Shoness gereedet habe, verhoffe, du werdest auch das noch Eingedenck sein, Aldieweill diess alss dem vather zum hogsten daran geleegen Vndt deinem gansem hause Brandenburg daran zum meisten geleegen. Wass sonsten Aida bei der letzten zusammenkumst ¹Christian IV opholdt sig 23. og 24. April i Rostock, og ved denne Lejlighed har Sammenkomsten med Johan Sigismund sikkert fundet Sted. Kongens Advarsler og Formaninger gælder sandsynligvis Johan Sigismunds Forkærlighed for Kalvinismen, som var vel kendt, skønt han først i Decbr. 1613 offentlig bekendte sig hertil. Hans Gemalinde, Kurfyrstinde Anna (der førte en livlig og fortrolig Brevveksling med den danske Konge, se nedenfor) var ivrig luthersk rettroende og misbilligede i høj Grad, at Kurprinsen. Georg Vilhelm, fik en kalvinistisk Opdragelse (jvf. R. Koser, Gesch. d. brandenburg.- preussischen Politik I, 374 f.).) verabscheidet, werdest du in keinem s. 11vergessen Stellen, aldie weill am meisten dihr selbest daran geleegen. Mit freundtlicher Bit, du wollest mihr meine trewhertzige Errinnerung nicht wbell auff nemmen, Vndt thu dihr hiemit Godt dem Almechtigen Befhelen. Datum Raandersen den 5 Maij Anno Dni 1610.

Dein getrewer Swager vndt
Bruder, dieweill ich lebe,

Christian.

Die (!) dass zugesagte geldt Sollen abholen mussen zu kopenhagen Sein fiir tage for Phiingsten ¹Talen er om et Laan paa 200 000 Rdl., hvormed Christian forstrakte Johan Sigismund (Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 584 Anm. 1). Det trak ud med Afhentningen af Pengene, fordi Brandenburgs Stænder som Garanter for Laanet skulde medbesegle Obligationen, men i August kom det endelig i Stand (Christian IV.s Brev til Johan Sigismund af 16. Juli, Ausländ. Reg., og Johan Sigismunds Breve af 7. Juli og 17. Aug., T. Kane. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund 1594—1610). Tolden i Lenzen var anvist som Sikkerhed (Christian IV.s Brev af 7. Sept., Ausländ. Reg.). Laanet blev først helt afviklet ved Kieler Omslag 1623, da de til 4. og sidste Termin forfaldne 50 000 Rdl. blev betalt med Renter (R. A., Omslagsregnskaberne 1622 og 1623).).