5. Juli 1612.
Til Kurfyrstinde Anna af Brandenborg.
Da Kongen kan anbefale hende et godt Parti, anmodes hun om snarest at meddele ham, hvilken af hendes Døtre der endnu ikke er forlovet, og at sende ham et Kontrafej af den paagældende.— Brandenburg- Preussisches Hausarchiv i Charlottenburg, Berlin.
s. 16
Freundtliche, hertzliebe Schuester, Ich habe nicht vnterlassen können dihr ihn hogstem vertrawen zu uerstendigen, dass ich woll Einen fornehmen ordt weiss, ahn welchen deine töchter eine mit Gottess hulff woll kunte ahnkommen. Weill mihr nuhn nicht bewust, welche von ihnen noch nicht verlobet, Bitte derendthalben, du wollest mihr Solchess mit dem ersten muglich zu wissen thun vndt darbei ihr Conterfei mir zuskicken vndt dasselbige nur nach kopenhagen zusenden. Es muste Ein brustbyld sein vnd ihr alter darbei. Willdtu Einer derselbigen ihr conterfei mihr zuskicken, So las Es der smucksten darunther ihress sein vndt nichtes zu oder daruon genommen
1
I sit Svar paa Kongens Henvendelse, en egenhændig Skrivelse af 22. August paa 10 Foliosider, skildrede Anna de Forhandlinger, der førtes af hende og Johan Sigismund med Pfalzgrev Wolfgang Wilhelm om Brandenburgs og Pfalz-Neuburgs respektive Rettigheder til de jülichske Lande, hvorom der trods Overenskomsten i Dortmund (se Brevet af 5. Maj 1610) stadig var Uenighed. Et Forlig om en Deling af Landene, hvortil der skulde knyttes en Forbindelse mellem Pfalzgreven og Kurfyrsteparrets ældste Datter Anna Sophie (født 17. Marts 1598), var under Overvejelse (jvf. R. Koser, Gesch. d. brandenburgisch-preussischen Politik I, 362 ff.). Da der saaledes ikke kunde blive Tale om denne, tilbød Anna Kongen at sende Kontrafejer af de to yngste Døtre Maria Eleonora (f. 11. Novbr. 1599, senere Gustav Adolfs Dronning) og Catharina (f. 28. Maj 1602), saa hurtigt, som de kunde blive malede (T. Kane. U. A. Brandenburg, Breve fra Johan Sigismund og hans Gemalinde 1606—25, jvf. H. Prutz, Preussische Gesch. I, 309 f. og Droysen, Preussische Politik II, 2, S. 504). Partiet mellem Anna Sophie og Pfalzgreven blev dog ikke til Virkelighed, idet denne i Juli 1613 hemmeligt gik over til Katolicismen og 1. Novbr. ægtede en bajersk Hertugdatter. Anna Sophie formæledes 14. Septbr. 1614 med Frederik Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel, og man kan formode, at Christian IV i ovenstaaende Brev har haft Tanken henvendt paa denne, der var hans Søstersøn og i de nærmest følgende Aar nød godt af hans Støtte (se I passim, jvf. ogsaa Brevene nedenfor af 14. Marts og 25. April 1614). I det anførte Brev af 22. August nævnes han for øvrigt af Anna som et ønskeligt Parti, dog ikke for hendes Døtre, men for en anden „brandenborgsk Frøken“. Om det uheldige Udfald af Frederik Ulriks og Anna Sophies Ægteskab se I, 400 Note 1.). Io Eher Io besser das ichs bekomme. Las
s. 17
deinem herren nichtz daruon wissen, Ehr ich dihr widerum vohm disse Sachen skreibe, vndt halte ess auch bey dich selbst. Wass ich thu, dass thu ich auss guter Affection, die ich zu dem hausse Brandenbruch trage, vndt will dich fur dismall nicht lenger auffhalten, Sondern dem Schutz dess Allerhogsten gans getrewlich befholen haben. Datum ihn vnserem feldtlager auff Gullborrig Enge
1
Paa Gullbergs Enge (den østlige Del af det nuværende Göteborgs Byomraade) havde Kongen slaaet Lejr sidst i Juni. Efter at have ladet Borgen afbrænde fra d. 4. til d. 10. Juli drog han nærmere til Elfsborg (Axel Larsen, Kalmarkrigen S. 214)) den 5 Iulij Anno 1612.
Dein getrewer Bruder allezeit
Christian.
Udskrift: Ahn Meine Hertzliebe Schwester, die Churfürstinne zu Brandenburch.