Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1638-11-10)

10. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Han skal tale med Johan Braem om et af den nederlandske Resident v. Cracau stillet Forslag angaaende Ordningen af Hvalfangsten ved Spitzbergen og Forhandlingen af Tran. For at skaffe bedre Orden i Hofholdningen paatænker Kongen at ansætte Johan Blücher som Køgemester. Under den stærke Storm er mange Skibe forlist eller har lidt Skade. Hvis de kejserlige Lejdebreve blot var i Orden, vilde Kongen i Tilfælde af fortsat Modstand fra Svenskernes Side give Fredsunderhandlingerne en god Dag. — B. A.

Epthersom den Hollandtske Resident kraakau haffuer verrid heer Och taliid med mig om hualfangid under Spydtzberg 1) Och slagen for, at paded der kunde uerre En god s. 123fortroen ymellem Nationerne, Att daa Enhuer bleff y syn Bay och bruchte den, ded beste Skee kunde, Och paded den Ene Ingen forfang giiorde den anden y traanen att forhandle, daa skulle Johan Brahm et consortes bliiffue med derris traan y Østersøen Och paa Elffuen Och wesseren, Som synis practicabile att uerre, Daa ska[l]dtu taale med Iohan Brahm derom och fornemme hans mening derom. Haffde dy kaluenister bleffuen y derris gammel postur, dy haffde slett inted giiordt diisse forslag 1).

Och eptherdi ded gaar nogiid bragiid tiil med vdspiisningen heer til hoffue, ysønderlighed heer ude, huor altyng Er dyrdt, och man aldrig kan faa at uyde, huad der fattis, førend den samme tyme, man skall haffue ded, Och ded fordi att der Er ingen køgemeister, for huem køckenskriiffueren haffuer nogen frycht, Lensmenden yckeheller achter køckenskriffueren, om dy endskøndt begehrer nogiid aff bønderne y leehnid for penge, Daa haffuer Ieg tencktt pa Iohan Blycher 2), som Er y Børnehussyd, at bruge dertyl, om man ellers kan komme tilrette med hannem Om besoldingen, Huo[r]for du skaldt tale med hannem derom Och fornemme hans mening derom.

Ded haffuer heer uerrid Ett farligdt weer, gud giiffue, att uy spør gode tyding Om myne skyb y Østersøen. Der er skeed saa star (!) skade y Søen y denne Storm, som der icke sked Er y 40 Aar. Der Er bleffuen 3) 30 skyb y tessel 4), huoryblandt haffuer uerrid skyb, som epther derris Egen bekendelsse haffde godtz inde for Syu tønder guld.

s. 124Aff dy 160 skyb, som løb syst udaff Sundyd, Saunis der mehre end halffparten, Och, ded mehre er, dy 15, som aff dysamme kam her pa Elfuen, som enda haffde beholdt derris master, ancker och tou, dy uaar saledis kaast aff Søen, att godtziid uaar kommen y En aff syderne, att dy kan inted faa dem Rett pa køllen ygen. Der uaar yblandt samme skyb En dynkercker med 26 støcker, huoryblandt uaar 4 halffue kartauer, med fuuld godtz och haffde 160 mand inde och haffde myst fem Mand, begge master, saoch thuende Ancker uaar borthe.

Der er kommen et skyb ind y Syld med thu Raad støcker, huorpaa Icke Er Ett leffuendis menniske, huylckid pa andre steeder ochsaa Er skeed.

Med frydtz tractationen 1) staar ded y forrige terminis, gud gyffue, man haffde dy Saluos Conductos aff keysseren in debita forma. Uylle syden suensken inted fordt, daa uylle ieg laade Pocker och Pestylendtz gørre siig uyder wmag Och bekostning att tractere frydden. Vale. Aff

Glyckxborg y glyckstadt den 10 Nouem: Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.