Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1638-11-21)

21. Novbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Sagen angaaende Warnemünde Skanse skal opsættes til Forelæggelse for Raadsmødet i Kolding. Banérs Hær er i en slet Tilstand. Om Prisen paa Salpeter og Krudt. De bremiske Gesandter er i Glückstadt, og Pfalzgreven ventes dertil. Forskellige Meddelelser angaaende Salvius, angaaende det forestaaende Rigsraadsmøde og angaaende Bryggerkedlen i det store Bryggers. — R. A.

Dyn skriffuelse sub dato den 14 Huius er mig disse dage til hande kommen Och deraff Contenta forstanden, Huorpa ieg dig inted forholder: Angaende den warnemynder Skandtze 2) och dii suenskis underskedtlige Optog, ded uyl ieg spare, indtil gud uyl, att Radiid kommer sammen y kolding. Wiil man gørre nogid, da er ded best paa foraryd. Med Bannirs Armej er ded slett bestyldt 3), Saat hand inted lenge kan bliiffue der, som hand nu er, Mens maa ga henad hynder Pommeren. Hans ryterii gaar meyst tiil fodtz. For en tre eller fyre ugger syden, dentyd dy keysserlige faaldt s. 128ham ind ued beudtzenborg, da myste hand offuer 2000 Bagaisi heste. Nu for sex dage siiden myste hand sammestedtz En companj til hest och en tiil fodtz.

Ded affridtz pa den flaag, som siist bleff glemdt, den sender ieg nu herhuos. Den Salpeiiter angaendis Daa er den paa den wiis, som ieg fornemmer, alfor diir att røre megid derued, mens er best, att deraff giiffuis tol, huorom herhuos Er giiordt befahling til tolleren y Sundid 1). Siiden at ieg heer lod mig mercke, att ieg y køben: kunde fa ett zentener krud for 26 daler 2), da haffuer en købmand loffuid mig tussind zentener, huerdt zentener for samme køb.

Hoffpredikanten skal begiffue siig henad hadersleff, gud giffue, att ieg kunde verre der, huilckid inted kan ske, førend denne kreysdag 3) haffuer Ende. Man er saa plagiid med fremmid, Sa snardt den Ene drager bordt, sa haffuer ieg en anden paa halssen igen. Dii Bremske gesanter er nu heer, offuermorgen kommer den Elste Paldtzgreffue 4) med den Engelske gesanther hiid.

Naar radiid nu kommer sammen y kolding, daa er ingen thuiffuel pa, at der uyl fyndis dy, som uyl holde ded derfor, att man inted skal offendere Suensken.

Denne kreiidtzdag er Saluio och hans partii heelhardtymod 5), s. 129heer siigis, at Bannyr haffuer laad Opfoddere 1) Rostock, och her er faa, som troer Lowhussen 2) ret uell.

Huad saluius disse dage haffuer skreffuid tolleren her tiil, och huad derpa suarid Er, deraff sender ieg dig copiam. Man kan deraff erfahre derris store beskeidenhed. Du skaldt tage ded med dig henad kolding. Ieg haffuer ingen anden proposition sendt Chanseleren pa ded, hand Raadid skall lade uyde, uden ded, som ieg pro tempore haffuer skreffuid hannem tiil.

Riigens Raad tør inted tencke, att den pabøden skaat kan strecke tiil, at ieg kan faa myne forstrackede penge ygen, Och den derforuden skulle kunde strecke tiil att conte[nte]re Soldatesken med tiil Paske. Den heggelede hør, som Anne Iacob Myckelsøns 3) skriffuer om att uerre faat breffuisser med, derom uyl hand inted uyde, mens giiffuer for dig att haffue sagdt, att samme hør skulle bliiffue med En anden sendt epther. Paa den manehr Skulle wogenleiien komme saa megiid att staa, som hørren faast er weerdt.

Vale. Aff Glyckxborg y glyckstadt den 21 Nouem : Anno 1638.

Christian.

Ded som y den Store Briiggerkedel, som syst bleff saatt y ded store briggers, inted med ded kobberhyul kan bringis derud, ded kan lettelygen Øssiis ud med øsser, som dertiil bliiffuer giiordt smuck flaade, huormed man kan s. 130øsse Loen 1) eller wrthen y baller och siiden att Øsse ded y Maskekarrid.

9

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.