Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-09-01)

1. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Der skal udnævnes en Præst ved Børnehuset. Det er ikke muligt at skaffe en Guldkæde eller et Kontrafej til Marselis. Kongen deler ikke den svenske Enkedronnings Haab om et godt Resultat af den brandenborgske Sendefærd til Sverige. Peter Vibe ønsker at faa en Kopi af Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærerne til at fremlægge for Svenskerne. Kongen har ladet Knud Ulfeldt undersøge det til det gottorpske Inddigningsarbejde knyttede katolske Kapel. De Friheder, der er indrømmet Katolikkerne, kan blive farlige for Riget. Der bør kræves Told i Listerdyb af Katolikkernes Ind- og Udførsel. Da der skal males et Billede af Kongen til Hest og støbes en Rytterstatue derefter, skal Ulfeldt forhøre sig om Omkostningerne herved. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelse haffuer ieg fornommen, at Presten y Børnehussit Er kallis (!) tiil capelian udi wor fruiis sogen, Huorfor du skaldt tage En anden dertil y hans sted ²Præst ved Børnehuset Søren Lauridsen Bergendal blev 2. Septbr. 1642 kaldet til Kapellan ved Frue Kirke. Hans Efterfølger ved Børnehuset blev Christen Nielsen Skrem.). Heer er ingen keeder eller konterfeiier forhanden, som Marselius kan faa ³Peter Marselis, Resident i Moskva, forhandlede om et Giftermaal mellem Valdemar Christian og en russisk Prinsesse. De Gaver, som han i denne Anledning skulde overrække, et Kontrafej af Kongen og en Guldkæde, omtales ogsaa i to Breve til Korfits Ulfeldt af 10. April 1643, se dette Bind Nr. 195 og V, 325. ), ty man kan slett ingen guld faa her tilkøbss. s. 206Enckedronningen haffuer god forhabning, at dii Brandenborgeske gesandter skal rette nogit godt ud for hinder y Suerrig ¹Om den svenske Enkedronning se V, 246 Note 1.), huilckit ieg inted troer, førend ieg ²Her mangler Ordet: ser.), at ded Er sluttit och vnderskreffuen. Peder wiibe formener sich inted at kunde udrette, uden hand haffde Copiam aff keysserens Ratification offuer lydtzous werck ³Om Kejserens Ratifikation af Fredspræliminærerne se Fridericia II, 310; jvf. det foregaaende Brev.), Der ieg dog haffuer ladiit dennom wiide, att Ieg den haffuer siiet och leest Och funden densamme in optima forma, at uerre giiordt. Dyn broder knud haffde Ieg Nylligen wformerckt hen pa dy steder, som dii Catholicher dyger ded land ynd paa H: aff holsteins grund, At Erfahre, om dysamme haffuer derris Lyberum Exersitium Religionis, aldenstund dii gottorpiences inted uil uerre sliigdt gestendig for mig ⁴Om det katolske Kapel ved Botslot (i Fartoft Sogn) se det omtrent enslydende Brev af s. D. til Christen Thomesen Sehested V, 248 f. Omkostningerne ved de gottorpske Digearbejder ved Botslot, der fra 1635 lededes af Jesuiterpateren Filster, opgøres for Aarene 1635—42 til 5—600000 Rdl. 1648 maatte Arbejdet opgives uden at være fuldført (Eckermann i Zeitschr. f. schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXVI, 3—14 og XXI, 221 f.). Om Toldopkrævningen i Listerdyb se V, 253.).

Dentiid hand nu kam tilbage Igen, da Refererede hand, at dy icke allene haffde derris Exersitium Religionis frii, Mens dii haffde Ett Capell, som 200 personer kunde fa rom udi, huilckit saledis fræquenterit, at der stod fleere wdenfor End der inde. Dii haffuer ochsa biigdt En skole derhuos, Saat ded werck er Riigit och disse fyrstendom tiil stor fahre, om ded skulle faa siin fremgang. Dii tiil gottorp Er y den mening, At sliigdt aff dennom uden nogen modsigelsse aff mig kan bliiffue, aldenstund samme Pladtz inted uar tiil, dentyd den transaction ymellom Riigit och dennom om Religionen Er giiordt, Huorfor du skaldt strax sende thuende sma skiib med dychtige offiserer och folck henad Lyster dyb, s. 207huor dy skal faa Order pa tollen, som der skal tagis aff ded, som førris ind och ud huos samme Catholicher Ex eodem capiti, at dy Endnu ingen forloff haffuer at besøge Riigens strømme, som andre hertugens vndersater haffuer. Ieg achter nest gudtz hiielp med ded første derhen, Om werligen saledis wiil bliiffue, som ded sig nu anlader, ty Riigit och disse kuarter ligger stor macht pa samme dondt, Aldenstund ingen tør thuiffle, at dy Catholicer inted spenderede saa mange tønder guld paa den Pladtz, om dii icke haffde stor Assistens aff andre. Naar Ieg, om gud uyl, kommer der y Eiinen, da uyl ieg Erfahre, huor man best kan y wynter lossere folckiit, Saoch, huor man best pa forarit kan faa Ø1 och brød tiil samme skiib.

Herhuos haffuer du En Designation pa Et Plaaster at Emphange, som skal tilstillis D: Peter Pay, som hand skall lade gørre til mig selffuer.

Eptherdi Ieg haffuer y sinde, Om gud uyl, at lade mig leffnid Størrelse affmale tiil hest ¹Karl v. Mander malede et Billede af Kongen til Hest (nu paa Frederiksborg), for hvilket han 1643 sendte en Regning paa 400 Rdl. (Dansk biogr. Leksikon). Jvf. Brevet af 30. Dec. 1644.) Och dertil Requireris Stordt lerrid, huorpa ded kan malis, Da skall dertil gørris lerrit y Børnehussit pa ded Store getou ²ɔ: Væv.), som staar paa ded lofft, der som Segel duggen gørris.

Och Eptherdi ieg aff dig haffuer forstanden, at du wyste En meiister, som Sadandt kunde ³er skrevet to Gange.) Podtzere ⁴bossere ɔ: forme. Angaaende Rytterstatuen jvf. Brevet af 21. Maj 1643.) och Støbe aff kobber, Da skaldtu Erfahre huos samme meiister, huad hand begehrer for [s]liggen ⁵ɔ: slig en.) Statuam at gørre och den at skaffe ferdig ind y danmarck.

Imidlertiid at samme lerrid bliiffuer giiordt, da skaldtu Erphare huos Carll von Manderen Och Morten Stenuynckel, s. 208huad dy begerer for att male mig aff tiil hest, som sagdt Er. Vale. Aff Glyckxborg den 1 Septem: Anno 1642.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.