Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-09-10)

10. Septbr. 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har under sit Ophold i Ballum beset List Havn, som skal udstyres med Søtønder m. m. De til Listerdyb udkommanderede Skibe skal overvintre ved Rømø. Kongen har her fundet en fortræffelig Plads til Anlæg af en befæstet By. Marsken i samme Egn skal inddiges. Hans Lindenovs Len skal ikke bortgives for det første. Der skal sendes en Muffe til Nykøbing til Jomfru Lisbeth. — R. A.

Ieg haffuer Nu y nogle dage holdt mig op y en biie, som kallis Ballum 1), Och deromkring besiiet leiiligheden Och befunden, at lyster haffuen kan bliiffue Redumerit offuer alle haffner, som deromkring wiidt och bredt fyndis, ysønderlighed, Naar den med 4 Søetønder och 2) til landuerdtz bliiffuer hyolppen, Huorfor der skal y wyndter gørris 4 Søtønder med Iern keeder, som erre 5 faune lang, aff den Størrelsse, som dy erre, som der brugis ued køben: och anden stedtz pa strømmen. Saframd nu 2 Eller fleere aff dem kan bliiffue ferdig for uynter, da skal dy sendis dyd tiil manden, som boer paa Lyster.

Myne skyb, som Erre befahliid at komme diid 3), dy s. 209kan ligge y uynter y En haffuen under Rømme, som kallis konstmarck laa 1).

At ingen søger samme haffuen y Lyster, Naar dy den behøffuer, dertil er ingen anden arsag vden, at dem fattis kending at løbe Epther, Huorfor Ieg uylle ordinere nogle Baaker 2) med Lys udi, Om Ieg kunde faa nogle Spegelglas sa store som En halff Aarck papiir och dobbeldt sa tycke aff glaas, som dy andre Erre. Om huylcke glaas du skaldt tale med Iohan Braam, at hand for ded første lader gørre sex, som man kan begiinde med.

Ieg haffuer ochsa siiet en Pladtz ud, huor vndersaterne y landiit bade Eddel och weddel y kriigs tiid bedre kan Retirere End udi den fort ued Snaghøy, udi huilcken Enhuer aff Adelen y Iudtland skulle bigge Ett huss. Samme Pladtz formener Ieg at kunde gørre Riigit stor tiieniste bade y friidtz och feiidis tiid. Tii siiden danmarck Er bleffuen tiil nogiit, da Er der inted funden sliggen Pladtz, som wor herre haffuer giiffuen mig lycke tiil att fiinde. Pladtzen kan gørris sa faest som Glyckstadt, och der Er strax derhuos den Braueste haffuen, som der kan findis pa mange myl omkring. Derfra Er Stackit offuer til franckrige, Engeland och holland, Ieg uil inted tale om Elffuen och wesseren. Naar densamme Pladtz kommer Rett y siin esse 3), daa findis uel dy, som skall haffue Ett skeeldt Øiie derpa.

Dii forrige lensmend pa Riibe haffuer ickun Passelig 4) hafft myn saag y acht y ded, at dy aldrig haffuer uerrit derom, at den Maaske 5) y den Egen Er bleffuen Inddiigit, der ded dog letteligen kan skee, Mens altiid førdt tiil affkordtning, huis korn och høe at (!) wandiit Er bleffuen s. 210skeendt. Der kan paa En sommer bliiffue 14000 dremeedt (!) 1) land yndigit med Rynge bekostning, Der hertugen aff holsten nu y syu ar haffuer uerrit om att dyge et støcke land Ind, som icke Er 4000 dremmdt (!) laand stordt 2). Der skal tenckis paa, huor man best y mengden kan faa Sparre treer Och danmarcks deeler 3) for En byllig Priis. Mengden uyl ieg med ded første lade dig uyde. Vale. Aff Hadersleff hus den 10. Septem: Anno 1642.

14

Christian.

Ded lehn, som H: hans lyndenou Saliig haffuer ued døden kuyterit 4), ded bliiffuer inted sa snaardt forlendt bordt.

Tiil Jomfru Liissebet 5) skall gørris En Muffe och sendis henad Nykøbing.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt tiil hande.