Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1643-05-31)

31. Maj 1643.
Til Korfits Ulfeldt.
Forholdet til Hamborgerne er i Bedring. Ulfeldt har antagelig modtaget Patenterne mod Brug af falske Certifikater. Ordrer angaaende Arbejder paa Kronborg og Glücksborg. Simon de Pas skal betales for Malerierne til Kronborg. Salthandlerne kan faa overladt Hvælvingen for Enden af Provianthuset til Oplagsplads for deres Salt, som kan føres derind direkte fra Skibene. Et Pas for Skibet til England er vedlagt. — R. A.

s. 245Dyn skriiffuelsse Er mig ydag aff den Ordinari Post 1) tilhande kommen. Dy Hamborger angaendis, som hiidindtil haffuer werrit En haab Skelmer, dy tør uel bliiffue dy beste. Dii patenta, du begerede, ymod dem, som bruger falske certificatzer, 2) dem haffuer du uden thuiffuel numehr bekommen.

Paa fløiistangen pa ded store tarn pa Croneborg skal brugis En Armerit Riither, lyge som den forrige uar.

Dy tree kroner, som her offuer Pordten skal brugis 3), dy kommer tylig Nock om 12 vgger, Naar dy ickun Er wel giiordt.

At Syman de paas 4) bekommer siin betaling for ded Maluerck, som leffuerit Er, derpa haffuer tolleren y Sundit fat befahling, som herhuos fiindis.

Med den summa penning, Symon de pas begerer for dy Stycker, som kommer offuer uynduerne pa den Store Saal, er ieg tilfriidtz, Naar dy samme salediis bliiffuer giiordt, at Ieg Nøiies 5) dermed.

Eptherdi briggepanden, som uar aff Bly, er ferdig aff kobber, da behøffuis dy Iern plader inted 6).

Dy Saaldthandeler 7) kan inted faa dy thuende Huelffuinger, s. 246som Badene y biiggis 1), Mens den anden ued Enden aff Prouyandthussiit, som ieg præsenterede den Marsilio, som ochsa holdt an Om en pladtz at legge siit saald udi, kan dy Naa 2), om du kandt accordere med dem om ded, dy skall giiffue derfor.

Den samme huelffuing er megit bekuemmer End dy andre, Isønderlighed Nar der bliiffuer myt for hussiit giiordt En Styllingbro 3) fra dybet optil dy øffuerste wynduer pa samme Huelwing, Saat man kan med hyllebørrer trylle Saldttit fraa skybit inad wynduit, som sagdt er, Och lade ded falde neder, Indtil huelffuingen fiillis aff siig selffuer aff Saldtens mangfoldighed.

Mens ded uyl haffuis y acht, at En aff Pordtene paa gaulen settis tyl siide, Och pordten igen med Byelcke pa Byelcke luckis, saat deraff ingen Staaldt 4) kan komme, tyl den Ende at naar man uyl haffue Saldtiid derud igen, at man da kan tage en Byelcke epther anden derud ygen. Bliiffuer ded Rett giiordt, som forskreffuen staar, da bliiffuer ded uden thuiffuel et extraordinarj werck, sauyt samme huelffuing kan tage.

Ded paas paa ded skiib tiil Engeland fiindis herhuos in duplo. Vale. Glyckxburch den 31 Maj Anno 1643.

Christian.

Udskrift: Rügens Hoffmeister tiil hande.

Beslaglæggelse af danske Skibe (Traktater IV, 258 ff.). Kongen tilbød derefter Borgerskabet i de danske Byer at overtage Saltets Afhentning og Forhandling og sluttede senere en Kontrakt med Albert Baltser Bernts og Gabriel Marselis om Afhentning af 2000 Lst. Salt (se VII, 79, Note 1). I Foraaret 1642 afgik en Handelsflaade, konvoyeret af fire Orlogsskibe, til Spanien (Sjæll. Reg., F. 122 ff.) og under 18. Okt. 1642 (Sjæll. Tegn.) sendtes der Pas til en Del Lensmænd til Brug for dem, der vilde sejle til Spanien.