Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1643-08-12)

12. August 1643.
Til Korfits Ulfeldt(?). ²Brevet har ingen Udskrift, men findes mellem Brevene til Ulfeldt. )
Ordrer angaaende en Vogn og Heste, som skal sendes Kongen af Polen, angaaende en Vogn til Hertug Frederik, Afsendelse af hans Seng og af Musikanter til Glückstadt, Besigtelse af en Bro i Frederiksborg Dyrehave, Afsendelse af en Stald og forskelligt Inventar til Skinnerup, Afhentning af gullandske Render til Kronborg og Frederiksborg og af Enebærstager til den store Dyrehave, Opførelse af et Vandtaarn ved Frederiksborg, Levering af Sten til Portene i Rosenborg Have, Samling af Urter til Brygning, Bestilling af glasserede Sten til Skinnerup, Anbringelse af Krudt paa Taarnene ved Nørre Port. Endvidere Ordrer vedrørende Farveriet ved Vandkunsten, Løngangen og Boderne ved Stalden. Rentemestrene skal meddele, hvad Riget skylder Kongen. Jens Bielke kan faa Foretræde naarsomhelst. — R. A.

Memorial pa ded, som y myn frauerrelse skal haffuis y acht.

1. Tiil Anderskou star thuende Riideheste och En uogenhest, som konningen y Pohlen med ded første skal tilskyckis ³Med Skrivelse af 13. Aug. 1643 (R. A. Latina) sendtes til Kongen af Polen (ved Baudissin) en Enspændervogn med Hest og to Militærheste.). Tiil dy thuende Riideheste fyndis Sader(!) och tøy. Tiil den triidie Er En liiden uogen bestiildt, som skal bekledis indeny med grøndt fløiiel.

s. 2532. Der skal ylis med den wogen, som er bestyldt til myn søn H: frederig, paded den samme y tiide kan werre ued handen.

3. H: frederigs seng ¹Jvf. Brevene af 26. og 27. Aug. V, 381 f. og dette Bind Nr. 200 og 206. — Numrene 3, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14. 15, 18, 19 og 20 er mærkede med et Kryds i Marginen, skrevet med samme Blæk.) med hans Och frøckenens Natkleeder skal, ded første mueligdt er, sendis henad glyckstadt.

4. Musiikandterne ¹Jvf. Brevene af 26. og 27. Aug. V, 381 f. og dette Bind Nr. 200 og 206. — Numrene 3, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14. 15, 18, 19 og 20 er mærkede med et Kryds i Marginen, skrevet med samme Blæk.) skal sa tylig sendis fordt, At dy kan uerre y glyckstadt fiiorten dage for S: Myckels dag.

5. Lensmendene skal tylholdis at holde myn uey ferdig, At huerman inted kommer derpa, Och at dy inted briider Porten och lassen y sønder ²Jvf. Brevet af 27. Juli 1642.).

6. Tømmermanden pa frede: skal inted Niit arbeiid sig patage, udenat ded med hannem bliiffuer fortyngit. NB. Samme tømmermand haffuer giiordt en Broe y diirehaffuen ued frede:, som aff andre skal besiichtigis, om densamme kan koste 400 daler, som hand derfor begehrer.

7. Her pa holmen skal huggis aff gullandtz tømmer En fehstal med en Riidestal pa Enden och siiden føris tyl wandtz henad Skynderop.

8. Der skal gørris sa megit Boeskab aff fade, talercken, Saldtserckeler ³Salsirken, Sauceskaal.), Saldtfad och kander, som der kan gørris aff tre skiippund Engelsk tyn.

9. Der skal gørris sa mange wynduis karme och dørre aff Eg och wogenskod ⁴ɔ: Gavntømmer af Egeplanker.), som M: hans Ohnemøller befinder at uerre fornøden tiil dy thuende husse, Som pa Skynderup skal opmuris.

10. Der skal gørris En briggikedel aff den størrelse, som Adelen y danmarck dem bruger pa derris garde, Som skal sendis henad samme gard.

11. Der skal hendtis sa mange Render fra gulland, som der behøffuis tiil wanduerckit pa Croneborg och frede: ⁵Om Vandværket og Vandtaarnet paa Frederiksborg se V, 375. I Kronborg Lensregnskab 1643/44 omtales Forfærdigelsen af „det ny Værk“ og Tilførsel af en stor Mængde gullandsk Tømmer.).

s. 25412. Dy Enneber stager, som ligger huggen y Syllisborger lehn, skall hendtis, at man dermed kan gørre den store dyrehaffue teedt med(!), huor behoff gørris.

13. Ded tarn, som skal opmuris til frede: tyl at bringe wandit op pa myt gemack ¹Jvf. Brevet af 4. Juni Nr. 204.), skal fortyngis med Muremeisteren, epthersom dertiil bliiffuer forbrugdt mange tussind steene y samme taarn.

14. Der skal opsøgis sa mange kampesten aff den lengde, at man deraff kan gørre Sperstene offuer dy pordter, som fiindis y haffuen heer och der y kuartheren ²I Rosenborg Have fandtes et stort Antal Porte som Indgange til de forskellige „Kvarterer“, hvori Haven var delt (Bering Liisberg, Rosenborg S. 27).).

15. Der skal sanckis sa mange Brune Byncker och Maalurdther, som man y wiindter kan haffue fornøden tiil at brigge med.

16. Fra holland skal bestillis sa mange glassiirede Steene, som pa Skynderup fornøden gørris. Huormange dy nu skal uerre, Derom skal M: hans Ohnemøller gørre Relation, nar hand kommer tilbage.

17. Kruddit och huad der findis y ded gammel taarn, som Nu Øster pordt gaar ygennom, Skal leggis pa dy thuende taarn, som Nørre Pordt gaar igennom. Paa tarnit y Iermer skandtze skal ochsa leggis krud, Naar taggit derpa gørris tedt for Reegen ³Om Østerport jvf. Brevet af 23. Juli. Om Nørreports to Taarne se Lassen, Docum. til Kiøbenhavns Befæstnings Historie S. 43. Taarnet paa Jarmers Skanse (mellem Vesterog Nørreport) var bygget 1617 (smst. S. 38 f.).).

18. Dy Recker ⁴ɔ: Stillads, Rammer. Farveriet laa i nuværende Løngangsstræde. Ordet: faruit er rettet med andet Blæk og rimeligvis anden Haand til: färgyt.) pa wollen ued wandkonsten, som kleedit y Spendis, Naar ded Er faruyt, skal hiielppis, huor behoff gørris.

s. 25519. Wynduerne pa løngangen skal fliies, huor dy ded behøffuer, Och skall dy wynduer, som gaar ud tyl Boerne ¹Boderne maa have ligget ved Kongens Stald paa Slotsholmen i Nærheden af Løngangen, der herfra førte over til Kvarteret ved Vandkunsten. I Henrik Møllers Regnskab for Indtægt og Udgift af Kontributionstold 1641—46 (R. A.) findes 1642/43 opført Udgifter til Arbejdsløn for Opførelsen af „de Boder bag Slottet“ eller „de nye Boder bag Tøjhuset“. Jvf. Brevet af 19. April 1642.), foruaris med Iernstenger, at der kan ingen komme derygennom.

20. Der uyl gørris Ett sterckt Egii Planckeuerck ymellom Boerne och Stallen, aldenstund ded uylle forhiindre megiit biigningen pa Boerne, om man skulle skylle Boerne och Stalden ad med En Mur.

21. Eptherdi at ded er befahliit Hans Boiisen at communicere med Rendtemeiisterne, huad Riigens Raad mig skyldig Er ²408 og Erslev II, 634. ) for den forstrecking, Ieg giiordt haffuer pa wnderskedtlige tyder ued samme Boiiesen, Da skal Rendtemeiisterne tilholdis sadandt at forrette, paded ieg kan Nu tiil Omslag faa Rendten aff dy penge, som dy mig skyldig bliiffuer, Tii ieg kan icke uden myn store skade myste bade hoffuidstolen och Rendten.

Rossenborg den 12 Au: Anno 1643.

Christian.

Chanseleren Iens Biielcke ³Om den norske Kansler Jens Bielke, som paa dette Tidspunkt opholdt sig i Danmark, jvf. Brevet af 8. Aug. V, 377.) maa ware pa, Naar han wiil.