Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1644-06-03)

3. Juni 1644.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen udtaler sin Glæde over Overfaldet paa Svenskerne ved Kolding. Den vigtigste Opgave er at holde Øje med den svenskhollandske Flaade, hvorfor han endnu ikke kan vende tilbage til København. Ved Træfningen i Listerdyb tilføjede han den fjendtlige Flaade stor Skade. Der kommer gode Efterretninger om Kampe i Jylland. Der skal sørges for Proviant til Flaaden og for Eddike til at køle Skytset. — R. A.

s. 326Dyn skriffuelse ued Offue gedde framskiickit saoch ded breff, som Mdtis med prindtzens Och Riigens Marsiis skriiffuelse, Erre mig til hande kommen. Den Almechtigste uerre loffuit y al Euighed for dy deiilige hug, fiinden fiick y kolding 1), wor herre vnde dem fleere med ded første. At du formener, at folcken der hiemme skulle uerre friimodiger til aldting, Om ieg uaar selffuer tilstede, Sa ued gud, at ieg helder uar hiemme End heer, Mens ded tiiener inted, Tii pa denne Hollandske Suenske flaade forlader fiinden siig mere end pa gud y himmelen; fiick dii heer lufft, da uar ded giiordt med fiin och smalanden. Mens sa lenge gud y himmelen uil giiffue syn Nade tiil, at man kan holde dem y nogen affue, Da haffuer man med gudtz hiielp ingen skiib at frych[t]e aff westersøen, som dy heer och der kunde ryste ud 2). Mens huad ued Nystad skeer, ded formener Ieg nocksom aff Riigens Admirall at kunde hiindris. Densamme flaade wylle Nu for faa dage siiden Indted Staa 3) Pros Mund och Offue gedde, der dy dog uar tre gange sa mange, som dy uar, Mens gyck dør 4).

s. 327Dy, som boer pa lyst och der omkriing, Snacker om Nogle hundrit mand, som blef 1) den dag, Ieg slogiis med dem, wiisheden derom haffuer man med ded første.

At dii fyck hug, derpa er indted at thuiffle. Commandanten offuer soldaterne lohaussen bleff skuudt hoffuedit aff y kaiiten, der hand sad med handen under kynden. Samme skiib, hand uar pa, myste Roriid, Meysansprødiit och fuck Raen. Dii wiille slet inted troe, at ded uar myne skiib, som fechte med dem, mens at ded uaar dynkercker 2). Dy skall med gudtz hiielp snardt faa dii samme diinkercker tiil Ordtz igen, Nar uy haffuer deeldt den prouiandt under oss, som siist ankom, huilckit med Iesu hiielp skeer y affthen.

Saframdt Nu dette tog pa lyster gerader uel, som ieg habis med gudtz hiielp, at ded gør, daa gar Ieg liige henad københaffuen. Kunde ieg da finde for mig, huormed fladen kunde prouiandteris, Da habis Ieg med gudtz hielp at gørre Chanseler Oxenstern sa wroelig en Sommer, som hand giiorde mig wiindteren. Om general tostensøn siigis heer, att hand Er dragen fra Hadersleben henad Rander (!) derfra at ga offuer til Suerrig, Mens offiserene tager sa fliittig [uare] 3) pa hannem, at hand Ingen stedtz kan uare siig for dem 4). Vale. Aff myt skiib Trefoldighed y fleckerøes haffuen den 3 Iunij Anno 1644.

Christian.

Tiil sligge Banketter at holde uyl Endeligen uerre Eddiicke y forrad til at køle støckerne med, ty kobberit s. 328tager Indted uandit An som Eddycken, ysønderlighed, nar der brugis wyn Eddycke. Ieg stod y dy made En stor Euentiir ud y siiste fechten, Tii dii lod mig fechte allene y tu klocke tymer Och aldt om Bagbordtz siide 1), saat ieg med stor nød kunde fa støckerne lad, fordi at dy uar sa warme, at ingen kunde legge siin hand paa dem; der bleff skudt aff dette skiib 160 och 13 2) Skod paa den Ene siide.

Offue gedde gaar Nu diid hen, som hans patens 3) fører y munden.

Udskrift: Riigens Hoffmeister tiil hande.