Rantzau, Conrad BREV TIL: Christian 8. FRA: Rantzau, Conrad (1836-03-11)

Verbitter Gr. Rantzau til Pr. Christian.
Itzehoe den 11 Marts 1836.

Durchlauchtigste Prinds, naadigste Herre. Deres Kongelige Høihed har besvaret mit Brev saa naadigt og med saa stor Interesse for Landets Anliggender, saa nøiagtig Kjendskab til dem og saa træffende Critik, at jeg ikke frygter for at trætte Deres Kongelige Høiheds Taalmodighed, naar jeg allerede igjen griber Pennen. Deres Kongelige Høihed bemærker, at De havde skrevet til mig i Fortrolighed. Jeg skal samvittighedsfuld svare dertil, skjøndt jeg intet hellere ønskede, end at hele Verden her vidste, hvilken Kjendskab Deres Kongelige Høihed har til Hertugdømmet og med hvilken Iver De har fulgt ogsaa den fjerneste Provindses Landdag. Man veed det her ikke nok. Jeg tør med Sandhed sige, at jeg i Kammeret kun sjelden har fornummet saa gjenuemtænkte Raisonnements, som Deres Kongelige Høihed har den Naade at udvikle i Deres Svar til mig....

Et vigtigt Punct, som Deres Kongelige Høihed omtaler, er den af mig og de fleste Holstenere ønskede Forening af den holstenske Landdag med den flesvigske. En positiv og politisk Grund gjør mig den engeste Forening af Hertugdømmerne ønskelig, nemlig Regjeringeus Pligt at sikkre Kronen Besiddelsen af Holsten. Denne Materie blev altfor længe betragtet som en delicat; men nu taler man høit derom hertillands, og ganske nylig har Professor Paulsen, Lærer i den danske Ret i Kiel, i et Skrift behandlet Successionsspørgsmaalet. Man kan ved Hoffet ikke nok tænke paa dette Spørgsmaal, især saaledes som Tiderne gaae og Sagerne staae.

Dette vigtige Spørgsmaal hænger nøie sammen med Besiddelsen s. 63af Holsten. Alt hvad man kunde gjøre for at forbinde Holsten med Slesvig, burde derfor skee, for at gjøre Holstens Adskillelse fra det danske Monarchie umulig. Der er allerede skeet meget derfor; thi det Tydske Rige existerer ikke mere. Kong Christian VII lod 1806 udgaae et fuldgyldigt Occupations-Patent, hvorved Holsten efter det Tydske Riges Opløsning under Garantie af den gamle slesvigholstenske Ret (!) blev incorporeret i de Kongelige Arvelande. Hvorlidet vil det altsaa sige, at Holsten hører til Tydskland! Det hører i Virkeligheden ikke anderledes til Tydskland end en hvilkensomhelst anden Forbundsstat (!); Kongen er altsaa souverain Hertug i Holsten og som saadan i ingen anden Forbindelse med Tydskland end den 1815 frivillig indgaaede. Naar det tydske Forbund, som jeg ikke kan spaae nogen lang Bestaaen, saameget mindre som det skylver sin Cxistents en dengang grundet Frygt mod Vesten, der nu turde vende sig mod Østen, — naar det Tydske Forbund, siger jeg, ophører, saa er Holsten i slet ingen Forbindelse med Tydskland...