Marie til Ernst Trier.
Dalum, 29. juni 1865.

... Du kan tro, jeg blev bange forleden aften, kære Ernst; jeg havde nemlig væntet brev fra dig i flere s. 77 dage ... og så så’ jeg en aldeles fremmed udskrift på det. Det var mig ikke mulig straks at åbne det. således rystede mine hænder. Hvad er det dog for en ny skrift, du har begyndt med, min ven, lærer du at skrive? ...

Forleden aften, da jeg efter spisetid kom ned i haven, sad der nogle damer oppe på terrassen; jeg kunde se, de nikkede så venligt til mig. Da jeg kom nærmere, kunde jeg kende, at det var fru Helveg, fru Hejberg og nogle flere. De kom mig i møde, og fru Helveg bad mig om at gå ind og tage noget tøj på og følge med dem ned i skoven og spise til aften. Rigtignok var det hendes søster, som gjorde gildet, men hun vidste godt, at jeg vilde være velkommen. Som du vel kan begribe, var jeg ikke sen med at komme ind og få en hat på og så af sted op til dem igen. Imidlertid var hele selskabet bleven samlet, og da var der ikke mindre end mellem 30 og 40 mennesker, deriblandt tre brødre Helveg, en Glahn fra Sorø med datter og så Morten Bredsdorff. Ved bordet gik det meget gemytligt til, og da vi var færdige med at spise, sang vi flere viser efter Boisens og Køsters visebøger. Jeg tænkte på, hvor morsomt det kunde være, om du nu pludselig kom og så mig sidde der midt iblandt lutter Grundtvig-ianere ... Med hensyn til min bøn til dig om at gå til alters sammen med mig, da er jeg meget glad over, at du sådan ligefrem afslog mig den ... for jeg havde allerede fortrudt, at jeg havde bedt dig derom. Du har ganske ret ...