- Bogens indhold
- Afsender:
- Marie Abel
- Modtager:
- Ernst Johannes Trier
- Afsendelsessted:
- Dalum
- Dato:
- 1867-02-05
- Udgivelsessted:
- KØBENHAVN
BREV TIL: Ernst Johannes Trier FRA: Marie Abel (1867-02-05)
Marie til Ernst Trier.
Dalum, 5. febr. 1867.
. . . Tak fordi du sendte mig et billede til Georgia, kære Ernst; jeg sendte hende mit forleden dag. Og tak for de pæne småting til mit skrivebord . . .
Fra pastor Helveg skal jeg hilse dig meget; jeg var derinde i fredags og fik talt lidt med ham; hans kone var ikke rask, så jeg blev der ikke ret længe. Jeg var også selv dårlig oplagt, da jeg lige havde hørt om Schmidt, Anderupgårds død . . .
Jeg har megen glæde af elevernes breve; men det er rigtignok ellers et kunststykke at besvare dem alle. Nu har jeg tre liggende ubesvarede . . .