Ullmann, Johan Christian Viggo BREV TIL: Ullmann, Vilhelmine FRA: Ullmann, Johan Christian Viggo (1872-12-01)

Søndag 1ste decbr. 1872.

Nu har jeg været i kirke hos Sveistrup til kl. 1½; ti da begynder gudstjenesten anden hver søndag, da han om formiddagen præker i sit anneks. Det er en deilig dag at være i kirke paa, første søndag i advent, og allermest naar man kan faa saadan præken at høre som den, jeg fik idag. Sveistrup talte om vaarens frembrud i et folkeliv, naar dette folkeliv begyndte at føle sig som en del af den hellige almindelige menigheds liv, og herpaa anvendte han saa smukt dagens evangelium, idet han tillige sammenstillede det med de ord af patriarken Jakob: „ham skal alle jordens folk følge.“ Det er et glædeligt minde at lægge til alle de andre deilige minder her fra „Danmark deiligst vang og vænge“