Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Laura FRA: Zahrtmann, Kristian (1871-04)

K. Z. til sin Moder 1871 /4: *

…… Jeg holder Hvil og er glad over, at jeg vel ingenlunde er egentligt færdig med Leonora Christina, men at jeg har faat det af-s. 104leveret, ophængt, og særligt at det i mange Henseender er blevet godt, og at alle Kammerater synes saa godt derom. Ogsaa Professorerne rose det, men der er jo adskilligt, som de ogsaa dadle, og de synes nok bedre om Krohns, hvorimod jeg troer, at de Unges Mening er fuldstændigt delt. Et saadant Resultat havde jeg ikke ventet, og jeg ved, at J vil blive glade med mig. Leonora Christinas Ansigt hører til de svageste Partier; jeg faar gjerne paa Hovedet, fordi det ligner Christian IV for meget. Igaar Morges gik jeg op for at male lidt paa Billedet, inden der blev aabnet for Publikum, – jeg gik rask ind i Antiksalen, men maatte hurtig tilbage, da jeg saa Haslund staa og holde det foran Marstrand, Skovgaard, Roed og Kittendorff. Otto fortalte mig, at jeg baade havde faaet ordentligt Smæk og Klap, særligt af Marstrand, der dog havde endt med, at det var et betydeligt Fremskridt. Jeg kan ogsaa mærke, baade at Marstrand den Dag hilste saa mildt Goddag Zahrtmann!, og mange af de Ældre have mere tilovers for mig; men den Skare staar jeg dog snarest lidt paa Kant med. Til Haslund havde Marstrand sagt, at mit var saa forfærdeligt, og hun sad saa frygtelig forladt, »men det er godt.« Præmien er vist 300, men den faar Krohn, iøvrigt vilde jeg maaske dog ikke bytte hans Billede med mit, alt det meget hans staar over i Dygtighed, da jeg ikke tror, at det dramatiske ᴐ : hvorledes Begivenheden er fortalt, er saa slaa-ende som hos mig.