Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Hendriksen, F. FRA: Zahrtmann, Kristian (1880-06-15/1880-06-30)

K. Z. til F. Hendriksen. Amaliegade 30, 1880 [sidst i Juni]:

.... saa kommer jeg iaften med et indtrængende Forslag til at holde det »bogstavelige Gilde« som Du skylder os som allersnarest. Sagen er: Georg Brandes er her og bliver her endnu en Stund. Jeg har en til Vished grændsende Formodning om, at hvis Bogstaveligheden indbyder ham som Æresgæst til Skovtur eller Gilde saa modtager han det med Glæde og jeg er ligesaa vis paa at Bogstaveligheden ifølge sin complexion bør gøre det for denne store Aandsfrænde...... Mit Forslag er at Du og Aug. Jerndorff i Foreningens Navn indbyde ham ved at gaa til ham personligt, ..... lad ham selv bestemme Dagen, men hold det Hele saa bogstaveligt som muligt......

I Begyndelsen af 1880 stiftedes en lille selskabelig Klub, der bestod af en snever Kreds af literære og kunstneriske Folk. K. Z. foreslog at kalde den »Bogstaveligheden« fordi man havde kun den ene Lovparagraf at Møderne indvarsledes efter Tur af to Medlemmer i alfabetisk Rækkefølge. Den her af K. Z. foreslaaede Sammenkomst kom istand i Juli Maaned, og Georg Brandes var Æresgæsten. Klubben sejlede til Skodsborg, drog til Eremitagen hvor der spistes Aftensmad, og K.Z. talte for Æresgæsten, ideligt afbrudt fra alle Sider af Bordet. – Om en tidligere Sammenkomst i samme Aar meddeler Professor H. Høffding efterfølgende Minder: – s. 300En udførlig Debat om K. Z.’s Smag førtes paa Foranledning af hans udstillede Billede Aspasia med det vemodige Udtryk og med Haanden paa sin unge Søns Buste. K. Z. havde faaet fat paa Motivet med en sorgfuld Kvinde ved en ung Mands Billede, og han havde saa søgt i Historien efter Exempler paa Kvinder, der havde mistet en ung Søn. Han havde standset et Øjeblik ved Semiramis og Ninos, men var endt med Aspasia, hvis Søn var en af de sejrende Hærførere i Søslaget ved de arginusiske Øer 406, som, trods Sejren, ved Hjemkomsten blev dødsdømte, fordi de, hindrede af Uvejr, ikke havde kunnet bjerge Folkene og Ligene fra de i Slaget ødelagte Vrag. Men nu var Knuden, at han endelig vilde bruge sin Yndlingsmodel, Madam Ullebølle, en meget fyldig Dame. Kritiken forargede sig over, at han havde gjort Aspasia saa fed. K. Z. forsvarede sig med en Notits, han havde støvet op, at Fidias, da han skulde modellere Aspasia maatte bruge større og bredere Maal end ellers; Aspasia havde, som det gaar saa mange Kvinder, lagt sig ud paa sine gamle Dage. Og K. Z. førte sit Forsvar med Bravour. – Madam Ullebølle kendte vi nok fra adskillige af Zahrtmanns Billeder, og da Bogstaveligheden i 1881 atter gjorde Skovtur, denne Gang med den lige hjemvendte P. S. Krøyer som Gæst, blev Jubelen stor, da Selskabet paa Vejen over Eremitagesletten mødte selve Madam Ullebølle, som ogsaa var paa Skovtur. – Angaaende »Bogstaveligheden« se videre F. H.: »Mennesker og Oplevelser«, Kjbhvn. 1910.