Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Thomsen, Carl FRA: Zahrtmann, Kristian (1883-06-17)

K. Z. til Carl Thomsen. Civila d’Antino 1883

... Men for nu at komme tilbage til Kastanievej og Eder, saa rinde Helsteds vise Ord mig ihu, at jeg blandede mig mere i Din Virksomhed end der var godt for Dig og den. Det kan godt være han har Ret, derom kommer jeg aldrig til Vished, men jeg vil jo saare nødig virke uheldigt paa Dig. Jeg er nu saa langt borte, at der ikke kan være Tale derom, jeg bliver vel ogsaa borte Aaret rundt ɔ: til Maj eller saa. For jeg vilde gerne se Salonen næste Aar hvis det lader sig gøre. Jeg samler Indtryk og samler mig selv og kommer vel noget mere udviklet hjem end jeg gik ud. – Jeg undlader sagtens ikke at komme temmelig krast med min Mening, naar jeg kommer, men det bliver neppe saa hyppige Udtalelser, Du faar, og mindst netop om de Billeder, Du arbejder paa. – En lille Udtalelse om Holberg maa Du tillade mig. Jeg kender kun Billedet i Katalogen og ved, at det var godt i Farve. Haslund udtalte sig bestemt derom, Jerndorff sagde Noget i den Retning. [K. Z. har set Carl Th.’s Tegning i den Ill. Udstillings-Katalog.] Det jeg gerne vil sige, er, at naar Du behandler en saa historisk Person – som Du ovenikøbet vist beundrer mere end jeg egentlig gør – hvorfor saa tage saa spagt fat. Du ved dog meget mere om ham end Du der har sagt. Du vidste hans Skrøbeligheder saa godt som jeg, og netop gennem Mindet er disse Skrøbeligheder komne frem til deres fulde Ret, lyse i en Klarhed, som Samtiden neppe kunde se helt ud. Hvorfor ikke give hans Forfængelighed f. Ex. Jeg vilde nu have malt ham med sit store adelige Vaaben i Guld over hans højrødt lakerede Boghylder. Jeg vilde modellere det, lade Mogensen forgylde det saa gejlt som mulig og saa male det i fuldt Lys – straalende. Saaledes var det sikkert, men mulig senere end det Øjeblik Du har malt. Men saa var han ogsaa podagristisk, saa kunde Du have valgt det. Eller hvilkensomhelst Brist. Du blev saa nødt til, Du tvang Dig selv til, at faa hans Dyder stærkere frem. Ikke at tale om, at man paa en hel anden Maade vilde tro derpaa naar man saa, at ikke det Halve var stukket under Stolen, for saa tror man uvilkaarlig, at den Dyd der er, er løjet. I Din Beundring for ham har Du gjort ham altfor pæn. Tror Du virkelig at han sad saa pænt i Stolen? Naa, jeg har ikke set Billedet og kan ikke tale derom, men det er Opfattelsen af Manden. Tror Du ikke at han var en Frossenpind? Du kunde have sat Ansigtet i en Forkortning, hvorved nogle af de karakteristiske Sider var kommet stærkere frem. Vi har saa tidt set Holberg lige op og ned, det vilde more os mere engang at se ham lidt i Forkortning. Genkendte vi Formen, det vilde more os. – Nu mener Du sagtens at dette ikke er at se stort paa Dig. Kære Ven, det er en af Overgangene i mine Betragtninger forat samle Billedet, som jeg noterede mig for at sende Dig den. Jeg ved godt hvor Din Styrke ligger, og ønsker den Væxt saa godt som Nogen, selv Din Hustru iberegnet. Jeg vil altid mindes Moder og Datter og Kamma Rahbek for dets overmaade skønne Foredrags Skyld, som stemte overordentlig godt med Motivet, jeg vil altid være glad ved at tænke paa hende med Shawlet for dets Farver.... Dog hvorfor klage over den svundne skønne Tid. Her er saamænd dejligt og en homerisk Renaissance er ikke at foragte. Hver Dag slæbe Gudinderne Sten paa deres Hoveder, de lægge dem med Lethed ned paa Jorden, naar de møde Psyche med sin Konka, bøje sig som Grazier over Konkan mens de selv staa ovenpaa Stenen de har baaret, og drikke, ..... idet de lægge Munden ned ovenpaa Vandfladen og drikke drøje Portioner. Og de Sten de bære er dog saa store, at jeg er vis paa at Homer vilde skildre det, at de lagde den fra sig, med de bombastiske Ord B0MBHΣEN ΔE ΛIΘOΣ [Stenen drønede].

s. 337 PJERROT I DYREHAVEN. 1880
(H. Chr. Chr. Nr. 247)

s. 338 MASKERADE. Studie. Kjbhvn. 1882
(H. Chr. Chr. Nr. 272)

s. 339Kære Fru Thomsen..... Ja nu har jeg skrevet til Carl, men ved igrunden ikke hvor han er at finde. For min Skyld er der intet til Hinder for at De læser Brevet, den eneste vanskelige Post er noget om Holberg, hvor De vist vilde have haft lidt mere Ros, for Fruerne er nu engang saaledes, naar det gælder Mændenes Virksomhed....