Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Hoffmann, Metha Benditte FRA: Zahrtmann, Kristian (1883-07-31)

K. Z. til sin Moster, Thea Hoffmann. Civila d’Antino 1883 31/7:

... Du vilde more Dig ved at se, hvor sikkert Skovgaard arbejder. Han har sin aldeles bestemte Tid, saa har han alt Sit iorden og saa virker han. Naar han saa kommer hjem med det, er Resultatet gerne særdeles godt, den Eneste, der er utilfreds er ham selv; saa er det ikke saa sjeldent, at han vasker det ud forat gøre det endnu bedre, og saa bliver det det ogsaa. Han har et yndigt Motiv, en Kone, der gaar henad Landevejen med sit Barn i Vuggen, som hun bærer paa Hovedet.... Saa har han et andet Motiv med et ungt Par, der høster den modne rødgule Hvede. Han har i den Anledning købt Stykket hvor-paa han maler og nu kan Du hver Eftermiddag se ham herfra Vinduerne hvorledes han sidder fra 2-5 ved Enden af sin lille Domæne, medens en af de to Høstfolk staa bøjede deri, mere ubevægelige end Høstfolk i al Almindelighed. Der er en Grundighed, som strax er paa-faldende. Forøvrigt er det meget bølgende modne Korn et velsignet Motiv ganske i og for sig. – Selv har jeg fat i et Motiv som jeg saa Palmesøndag da Hornemanns, Zeuthen og Bornemann var med mig i Tivoli. Drenge mødte op med deres Olivengrene foran Kirken forat faa dem velsignede. Da vi kom, saa vi hele den ventende Skare glimre med de sølvhvide Grene i Solen. Da de imidlertid fik Øje paa os, for de om os med deres lange Grene og opførte en krigersk Dans, der foranledigede Frøknen til at trække sig ind mellem os for ikke at faa altfor mange Kvisteslag i Ansigtet. Det mindede om Macbeth, hvor Birnam Skov gaar op mod Dunsinane. Jeg tænkte strax paa at male det, da Motivet var godt nok, men da det vilde kræve stort Arbejde og gunstige Forhold, troede jeg jo ogsaa nok, at det var en Fugl, jeg fik lade flyve. Imidlertid, da jeg først fik mig helt ordnet her, var Forholdene gode nok og nu er jeg ⅓ inde i Billedet, som jeg i højeste Grad ønsker at kunne fuldføre. Jeg har ikke mindre end 18 Drenge derpaa, yderst forskellige Typer og Stillinger, og for første Gang i mit Liv maler jeg Figurer i Solskin, hvilket morer mig meget, og som neppe er saa vanskeligt, som jeg havde tænkt mig. Der er noget beroligende i at have saamange Modeller, for de kan da ikke gøre sig udtilbens alle, som den Enkelte kun altfor ofte finder paa....