Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Hoffmann, Metha Benditte FRA: Zahrtmann, Kristian (1886-02)

K. Z. til sin Moster Thea Hoffmann. Bredgade 28, 1886, Februar:

... Megen Travlhed og ikke liden Lede over vore gale Forhold.... Marts: ... Har været uvel og i længere Tid maattet afbryde at arbejde paa Kong Salomo. Krøyer har malet mig færdig paa »Musik i Atelieret«. Hovedet som en Specie, der har faaet to Øren, ikke saa smaa endda, og alle de 50 Lys spejles i mine Briller. Krøyer er et rigtig elskværdigt Menneske, en Del yngre end jeg, men vi har igrunden altid fulgtes ad fra at jeg var Student og han stod ved Siden af paa en Skammel og tegnede..... I Civita har de læst i Bladene om Bergs Fængsling og finder det uværdigt for en civiliseret Nation som vor, at Sligt sker her. Men de ved jo ikke, hvorledes Forholdene er her....

Uro og Spænding havde K. Z. gjennemlevet i de to Aar i Syden. Og han faldt ikke til Ro i Forholdene i Danmark. Sit store Arbejde fra de to Sommere i Civita, de 18 Drenge i det knaldende Sollys (H. Chr. Chr. Nr. 287), lod han komme frem paa Foraarsudstillingen 1885; det mødte ikke det jublende Omdømme, som hans Italiensbilleder detforegaaende Aar havde kaldt til Live, og ved sin Auktion 1888 skilte han sig ved det for langt under Halvdelen af sin oprindelige Prisansættelse. Det Billede af Leonora Christina, som han i de lo Aar udenlands havde baaret i sine Tanker Nat og Dag, tog han fat paa i Jan. 85, men gjorde ikke færdigt til Udstillingen; han solgte det ved nævnte Auktion for under Halvdelen af sin oprindeligt satte Pris og tog 1887 Motivet op til ny Udarbejdelse (H. Chr. Chr. Nr. 302 og 333). Jo ivrigere han havde arbejdet med disse Billeder, des større maatte hans Skuffelse være.

K. Z.’s legemlige Helbred var stærk. Siden han i Sept.-Okt. 1879 havde gjennemgaaet en mildt forløbende typhoid Feber hjemme i Rønne (se S. 289), var han lige til sit Dødsaar næppe et fuldt Døgn igjennem sengeliggende. Hans Sind holdt mindre godt den sunde Ligevægt. For sin Kunst ejede han en mægtig Springfjeder i sin altid arbejdende Fantasi, som omskabte de historiske Skikkelser efter hans Syn. Hans stærke Fantasi tumlede ogsaa med Menneskene omkring ham og flyttede hans Erindringsbilleder af deres Ord og Færd over i helt uvirkelige Planer. Som han fra sin Barndom ikke mindedes, om det var ham selv eller Broderen, der faldt ned fra Tantens Kirsebærtræ (S. 19), saaledes gik det ham oftere i Livet. Hans Moder var tidlig aarvaagen for at retlede hans Fejlsyn (se K. Z.’s Digt til hende foran i Bogen), og s. 419af Vennerne tog Haslund ham jævnligt i Skole for dem (se S. 340 og 417). I Samlivet indenfor Forældrehjemmets Kreds greb de til Tider forstemmende ind. – Hertil kom en anden Brist i K. Z.’s aandelige Konstitution. I Sorøtiden havde han lidt af Graadanfald, som førte Besvimelser med sig (se S. 82). I Sommeren 1880 følte hans Moder sig stærkt ængstet ved den Sindstilstand, der kom til Orde i hans Breve (se S. 290). Nu efter hans anden Italiensrejse førte de givne Forhold til et Sammenbrud hos ham. Han, som aldrig havde skænket Politik en Tanke, følte det som en Spe for Danmark, at Folkets Fører Christen Berg 30. Sept. 1885 dømtes til sex Maaneders strengt Fængsel som »rette Ophavsmand« til en lille Tumult i Holstebro. Han sad trøstesløs grædende og ganske arbejdsudygtig i sit Atelier i Dagevis en Del af Vinteren 1885-86 (se Brevene fra Okt. til Marts). Det værste Anfald var overstaaet inden Udgangen af Januar, da han atter søgte ud i Samlivet med andre.