Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Thomsen, Carl FRA: Zahrtmann, Kristian (1888-12-29)

K.Z. til Carl Thomsen. Korfou 1888 29/12:

... Jeg var for første Gang i mange Aar ilde ved saa længe sletikke at høre hjemmefra – i c. sex Uger – og skøndt jeg er meget rolig kunde jeg dog ikke lade være med i de sidste fjorten Dage at se Skræmmebilleder. Naa, ja der virkede vel ogsaa en vis Pirrelighed i Anledning af den lange Iliade. – Paa den Maade kan man forøvrig bedre forstaa s. 439hvad Odysseus maa have lidt. Saa er jeg glad over at høre om hvad Du selv gør. Fra min Søster hørte jeg samtidig at Du havde saa smukke Ting hos Stockholm. Jul. Langes Angreb paa Leonora Christina interesserer mig naturligvis. Jeg har skrevet forat faa det tilsendt. løvrig er jeg paa Forhaand glad derover og netop fordi det kommer fra en af Publikum anset Pen. Hun voxer sig større i Bevidstheden derved, det er jeg sikker paa. At L. ikke forstaar hende, derom vidste jeg nogen Besked. Han er en kold Egoist og hun en meget varmblodig og offerberedvillig Karakter. Jeg vil ønske, at han gaar ud fra det Sted, hvor der staar: Denne Kvinde var en tro Tjenerinde, hun forraadte ikke sin Frue i hvor haardt hun end pintes. Dette er for mig det store Pragtsted i Jammersmindet, men jeg kan tænke mig, at en kold Slægtning af Fr. Paludan Müller netop kan gaa ud fra det. [J. L. : Contra Leonora Christina, Tilskueren 1888, S. 727, fremhæver netop det nævnte Sted.] Hvad Birket-Smiths Bog angaar kan den let angribes, den har vist svage Punkter netop i det Hovedsagelige, men jeg er Smith meget taknemlig for hvad han har gjort. Om Leonora Chr. voxer eller aftager er for hendes Skyld mig mere ligegyldigt end Du maaske tror, men at vort Folk mister Noget i sin Udvikling – og det tror jeg det gør, naar det først senere lærer hende nøjere at kende, er mig meget vigtigt. Jeg mener ogsaa, at naar jeg har tænkt paa en Støtte af hende paa Ulfeldtsplads, er det meget mindre forat skaffe hende en Oprejsning – den faar hun nok – end for det opdragende deri for Folket. Jeg mener, at Hver der ser den og det hver Dag, selv om man har set den fra Barnsben af til man bliver 40 Aar, ogsaa hver Dag bliver en Kende bedre. Derfor vil jeg have Støtten der. Netop det at rejse til Grækenland og udvikles ved at være der og tænke over Sagerne hjemme fra en klassisk Jord, hvor Vrøvlet maa tage Følehornene ind, hjælper grundigt paa En, og en saadan Rejse har meget større Indflydelse end den man haandgribelig kan føle og tage paa. Der er det, at Lange mangler saameget Følelse og Øje for det virkelig Store. Han er opdraget af Paludan Müllers Skole. Jeg mener nu, at naar Paludan Müller skrev Adam Homo, saa var det med et næsten helt aabent Blik for at Adam Homos Liv var en Parodi paa, hvad et Menneskeliv skal være, jeg ved ogsaa, at den dengang unge Slægt opfattede det paa den Maade, men jeg tror, at dog en stor Masse af den gjorde Adam Homo til en Rettesnor og efterlignede ham. De Fleste af mine Kammerater satte den Bog umaadelig højt, og Jul. Langes Samtidige satte den endnu højere. Jeg har aldrig holdt s. 440af den. Den Art forfinet Satire har jeg kun svag Sans for, og jeg kan ikke frigøre mig for inderst inde at tro paa, at P. M. saa Noget Efterfølgelsesværdigt i A. H. og at han i sit Liv har lignet ham Noget. Jeg har desværre aldrig truffet ham, vilde gerne haft den Kundskab med. Men Jul. Lange har et Par Gange talt med mig om ham, og jeg ved godt med hvor ringe Sympathi jeg har hørt derpaa. Nu kommer dette stærkt op i mig. Det er underligt som Jul. Lange kommer mig og mine Anskuelser ivejen....