Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Skovgaard, Joakim FRA: Zahrtmann, Kristian (1890-07-06)

K. Z. til Joakim Skovgaard. Civita d’Antino 1890 6/7:

... De to Lærere jeg føler at skylde mest er Kittendorf og Marstrand. Den første er nok nu aldeles umulig. Jeg ved ikke om Du har set, hvor varmt hans Øjne glødede naar han talte om Kunst eller maaske rettere om Kunstnere. Om Du har set med hvilken Ærefrygt han betragtede den Gibs vi tegnede efter, ligegyldig om Afstøbning efter Naturen eller Antik eller Thorvaldsen. Det var Ærefrygten der virkede paa En, og det gjorde ikke meget, at den omtrent var ligestor overalt. Men den Ærefrygt naas kun gennem betydelig kunstnerisk Dannelse. Det var svært, hvor den fik En til at hænge i – og hvad jeg har kunnet er Udslaget af Vilje og Dannelse med meget ringe Naturanlæg. Men havde jeg ikke truffet disse to havde det set helt anderledes ud med mig. Jerndorff fulgte med mig. I mange Tilfælde har vist jeg, som var noget ældre, aabnet hans Øjne for de to, mens han havde meget mere Lethed forat arbejde, for praktisk at naa ud i Maal som Maler. Det undrer mig, at Du synes saa godt om Generalens Portræt. Det gør jeg aldeles ikke. Jeg saa det Dagen før det skulde afleveres i Bissens Atelier. [General Bülow i Slaget ved Fredericia.] Det er af den Art Billeder jeg synes ligesaa godt kunde være umalte. De hænge paa et Sted, hvor de ikke gør synderlig Skade, men der er hellerikke meget at sige om dem. At en Maler kan male en Hest og en Mand ganske godt er mig revnende ligegyldigt; det er igrunden Noget om Maleren jeg vil se i Billedet, og deri synes jeg at det Billede giver absolut Intet. Jeg synes rent anderledes godt om Fru Sehested. Der er med Dødsforagt gaaet paa Solskin og paa Mode, paa »Fanø o Fanø« eller hvad den Kyst nu hedder og paa en Haandstilling som skal søge sin Mage Verden rundt.... Saa har han slaaedes med alle Elementer og har faaet Noget der i høj Grad er ham selv ind i Billedet. [Aug. Jerndorffs Portræt af Fru Ellen Sehested, staaende ved Stranden i Vedbæk, var udstillet paa Char-s. 451lottenborg 1890. Studiet til Landskabet ejes af Statens Museum for Kunst.] Jeg synes nu, at Du havde det – om ikke de to – bedste Billeder af Alt paa Udstillingen iaar, [En Moder med sine Børn og : Kristus fører Røveren ind i Paradis.]... Men medens jeg kommer saa stærkt ind paa Din Ros, saa blegner ogsaa Dit Pottemageri og kan ikke taale Frastand og større Forhold. Den Krukke her forleden paa en Udflugt blev brugt til noget Vand var misdannet og uskøn, men forøvrig morsom. Den splintrede og søndrede baade til Højre og til Venstre. Potter skal gøres af Pottemagere og ikke af forfinede Kunstnere, og jo bedre Du faar dem desto skidtere er det. Ja, hvor det gælder en ligefrem Tegning, som med Ødip og Sfinxen, der synes jeg Din Broder har Ret, men alt dette der ligner was noch nicht gesehenes, der er det bestemt ifølge sin Ide galt. Ja, Du kan maaske sige det samme for Exempel om mit Tæppe i Vinter, men det er nu blot saadan en Gang Hokuspokus. Jo mere Fornuft desto mere fornuftstridigt og gid Du vilde altid gøre Billeder. Om Du saa engang morer Dig, saa kan det ikke gøre saa stort....