Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Rohde, Johan Gudmann FRA: Zahrtmann, Kristian (1895-12-08)

K. Z. OPHOLDT SIG FRA MAJ TIL OKTOBER I RØNNE.
K. Z. til Joh. Rohde i
Italien. Kjbhvn.
Amaliegade 14, 1895 8/12:

.... Ja De kan sagtens som er dernede. Bliv der bare længe for Deres egen Skyld. Her kan jeg daarlig undvære Dem, for jeg er saa dum naar Engelsted taler om Betingelserne forat høre op med den frie. Frøken Frølich er ivrig forat jeg skal holde ud med at faa den frie til at blive ved, selv synes jeg, at det ogsaa maa være. Engelsted er en af dem jeg absolut tror paa..... De Andre lade til kun at være tvivlsomme Idealister. Frøken Frølich – nu Fru Stage – sagde et Ord om at de Fleste havde egennyttige Absichter, det har gjort mig angst. Helsted er syg, saa det giver en Hæmning i Forhandlingerne. løvrig tror jeg at faa Philipsen med mig. Det hele behandles saadan indenfor lukkede Døre, vi stænge foreløbig Adskillige ude og jeg tror at det er mellem Zeuthen, Engelsted, Philipsen, Skovgaard og mig paa den ene Side, Helsted [paa Charlottenborgs Vegne] paa den anden. Men alt dette huer mig ikke og jeg maa tage mig bravt sammen for ikke at gøre noget dumt. Jeg synes, at den frie er god som den er. Men Engelsted siger, at vi maa trække os tilbage mens vi kan gøre det med Glans og – og det er det, der gør at jeg ikke ved om han har Ret – vi maa gennem en Sammensmeltning se at faa Fordele ud for hele Udstillersamfundet. Det er saa dumt at der skal al denne Politik til. Male skulde vi, det kan vi ellers daarligt nok. Og saa skal vi om otte Dage s. 482have en stor Skoleudstilling paa Charlottenborg forat tjene Bardenfleth.... 250 eller flere Billeder i Alt.... Jeg længes efter Italien. Her har jeg saa lidt af Ro til Arbejdet. Skolen er vanskelig. Maaske lukker Bardenfleth den efter Udstillingen. Han havde spurgt Tuxen om jeg var glad fordi vi skulde have den. – Johannes Larsen har sin Moders Billede med. Det er et dejligt Hoved. Men her er en underlig Dødhed i det Hele. Maaske er det dog kun mig, der er død. Sligt ved man aldrig saa nøje. Jeg taler kun sjeldent med en Maler, der vil Noget, og det er dog den første Betingelse....

Forhandlingerne om at vende tilbage til Charlottenborg førte ikke til et Resultat, og den Frie vedblev at leve. – / 1896 var Bardenfleth Kultusminister, og Skolen mistede ikke Tilskudet. Indledende Bemærkninger til Katalogen over Kunstnernes Studieskolers store Udstilling 1896 meddeler, at der: »flere Aar kun har været arbejdet i to Ateliers, saaledes at de Viderekomne arbejde sammen dels med Krøyers og dels med Zahrtmanns Elever. Skolen modtager af Staten en Understøttelse af 4000 Kr. aarlig«.