Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Krøyer, Peder Severin FRA: Zahrtmann, Kristian (1900-08-11)

K. Z. til P. S. Krøyer. Civita d’Antino 1900 11/8:

Iaftes kom der Brev baade fra min Moder og fra Overretssagfører Hartmann, der begge meldte os, at Du helbredet var vendt tilbage fra Hospitalet og skulde tilbringe Somren paa Skagen.... Cerronis blev meget glade for det gode Budskab. – Den sidste Aften jeg var hos Eder, syntes jeg der var saa udmærket rart. Din Udtalelse om hvorledes Du mærkede ved Bedømmelsen af Arbejderne til Pariser-Udstillingen, at s. 500en yngre Slægt arbejdede sig frem med nyere Anskuelser, gik mig til Hjerte saa mild som Du satte din Dom tilside for dens. Og saa hele Milieuet, den stille Maade jeg kunde tale med Eder. – Mine Tanker have siden saare hyppig søgt Dig og Din Hustru, men under saa alvorlige Forhold gør man ofte galt naar man tænker at gøre godt, og derfor har jeg ikke skrevet til Nogen af Eder. Nu bo J vel under saa gode Forhold som muligt, Du kan arbejde og leve med Dine og Dine Venner jeg tør altsaa nok lade Pennen lidt løbe, bringe Dig en Hilsen fra dette saare skønne Sted. – Imidlertid har Kongemordet formørket Italiens Himmel. Det kom pludselig som et Lyn. Det var underligt at se, hvorledes Italienerne tage en saadan Sorg. Jeg sad og malte efter Signora Caterina i den smukke Eftermiddag vi fik Budskabet, talte rolig derom og dets Følger. Om Aftenen var vi alle ude paa Santa Maria, de to nydelige Tjenestepiger med, som Huset nu har. Vi drak nogen Vin, vi spøgte og der var meget rart. Imidlertid om Natten havde Damerne nok ikke sovet og i nogle Dage gik det stærkt tilbage med især Signora Cateri-nas Ydre. Hun er absolut den betydeligste af Huset, og som hun tager nok den italienske Type en stor Sorg. Vi skulde lige have vore tre store Festdage, det blev aflyst og en Mængde smaa Handlende, der havde gjort Indkøb af Frugt, Limonade eller Kød til Festen, led følelige Tab. Nu mærker man dog at det Hele bliver mere som før, men man kan dog endnu tydelig se Sporene af Sorgen. Signor Diomede var en af Civitas Repræsentanter ved Begravelsen. Her har været et trist Dødsfald. Kan Du huske Du i sin Tid, som forøvrig alle vi andre, knækkede Halsen paa at male et Portræt af den lige saa smukke som stærke og elskværdige Ambrogio. Hirschsprung har Billedet saavelsom et af dem jeg malte efter ham. [Billedet gjengivet her. H. Chr. Chr. Nr. 282]. Han døde for 8 Aar siden, en Marmorblok knuste hans Tommelfinger ved Opførelsen af det gyselige Victoremanuelsmonument i Rom. Han havde kun een Broder, Luigi, han var endnu mere statueskøn end Ambrogio, men jeg foretrak dog den sidste for hans skønne Udtryk. Nu døde forleden Luigi i Rom af Tyfus. At to saa sunde og skønne Mænd skulde dø fra deres Familier i smaa Kaar.... Vi arbejde flittigt og Ungdommen, ja hele Befolkningen forekommer mig skønnere end nogensinde.... Jeg gruer for den Dag jeg skal herfra, men det maa for Alles Vedkommende ske den 28de. Jeg tæller Dagene med Angst, ikke mere i Uger men i Dage.... Gid vi alle maa ses saare glade til Efteraaret....