Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Danneskiold-Samsøe, Wanda FRA: Zahrtmann, Kristian (1900-09-13)

K. Z. til Cousinen Grevinde Wanda Danneskiold-Samsøe. Portofino 1900 13/9:

... Lirifloden gør Grændsen mellem det gamle Italien og saa Storgrækenland. Grækernes gamle Civilisation lever i Folket og man behøver blot at være en Uge i Civita forat se Beviser. De komme daglig ind ad Døren til En. Det er ikke blot Sproget, der er saa skønt, og Musiken, for hvilken der er saa meget Øre, nej det er hele det Følelsesliv der rører sig der. De har rigtignok Takt og Finfølelse. Jeg skrev til en engelsk Dame, at jeg brugte Signora Caterina til Kejserinde Friederich : det er en daarlig Compliment til Signoran, skrev den ellers engelsk reserverede Dame. Men at det lille Folk, disse Grækere, har kunnet sætte slig en Blomst paa Menneskelivets Træ, er det dog ikke mærkeligt. Dens Farve er saa berusende stærk og zart og dens Duft saa vidunderlig, at det snart er den der gør, at Livet har dets Værd. En gammel Forfatter skrev: den der har opnaat at se Phidias’ Zevs i Olympia, kan aldrig blive helt ulykkelig. Jeg tror ikke det er overdrevet. Vi har kun Stumper og Brokker tilbage men de ere saadanne, at de helt bedaare den omhyggelige Beskuer, hvorledes maa saa ikke det allerdejligste have været. Nej Dannelsen er en dejlig Ting og intet Ord falder til Jorden af hvad de Store have talet. Grækerne fik saa dejligt Lov til at udfolde sig, skøndt det kun var et lille Folk, det er dog nok vor eller Finnernes egen Skyld, blive vi knuste under Folkeslag, der er endnu mere Barbarer end vi selv. – Vi morede os storartet i Civita ved at dekorere en Salon, Fibigers Soveværelse. Det var et dejligt taknemligt Rum at dekorere. Hvidkalket gik det fra Kvadrat forneden op i en pragtfuld Kuppel. I det ene Hjørne plantede vi en Egestamme, hvis Grene bredte sig over de to Vægge og Loft, og i dem ophængte vi 39 ens Skjolde med Navnene paa de 39 Skandinaver, der har gæstet Civita. Ove er der og har sin Krone, Løve og Flag, Ravensberg der stammer fra Harald Haarfager har Olavsløven, Philipsen har et Par gamle Træsko med Halm i, Kragh har et Skægkrølleapparat, Edvard Petersen en Stork fra Storkespringvandet. Mod os selv har vi været naadige, Fibiger har en Engel, Mogensen en Harpe, jeg Bornholm med en mægtig Orchide. Skovgaard et Svøbelsesbarn med et Sværd, Krøyer en Laurbærgren og saa er der det Særsyn ved hans Skjold at der derover synger en Lærke. Familien Cerroni var glade over det ogsaa overmaade smukke Rum....

s. 502 Udsnit af Vægdekoration i Cerroniernes Hus med Skandinavernes Bomærke-Skjolde.
Tegnet efter Hukommelsen af Thorald Mogensen.