Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Christiansen, Poul Simon FRA: Zahrtmann, Kristian (1902-09-15)

K. Z. til Poul Christiansen. Civita 1902 15/9:

Vi har talt saa ofte om Dem, jeg har ogsaa en Del Forretninger, og De maa høre herfra inden vi iovermorgen gaar til Portofino, Liguria, hvor jeg bliver til 14. Okt. og saa gaar hjem. Det er nærmest Skolen, Forretningerne gælde. Jeg har to Elever, jeg gerne vil have ind, det er Oluf Hartmann og Svenskeren Karl Isakson. De kan vel nok blive indmeldte paa min Anbefaling til Skoleaarets Begyndelse. Hartmann har gaat altfor meget hos Prof. Henningsen og man mærker Akademiet stærkt i ham og i hvad han gør. Han er meget elskværdig og saa vidt fremme, at han omtrent er Udstiller. Isakson er vel ligesaa vidt, er nærmest en stor Begavelse og har en bedaarende Færd, ... og jeg holder overordentlig meget af ham. Han kommer vel til at følge mig helt hjem. Saa er der en anden Ting, jeg vil saa gerne, at der absolut ikke males efter kvindelig Model i Vinter, vil gøre hvad jeg kan forat hindre det. Det var meget kedeligt sidste Vinter at gaa forgæves for disse Kvinders Skyld, men de Samtaler om Skolen, her har været ført, er dog det der har bestemt mig til at se at gennemføre dette. Det er s. 513ikke godt, naar der kan siges saa om Sagen som her er talt. Danne-skiold har gjort pragtfulde Fremskridt og han er saa indtagen i Civita, at han nu lader alle sine Billeder blive her indtil næste Sommer og kommer tilbage da. Han og jeg er enige i, at det vilde være glimrende, om De kunde komme herop til næste Aar.... Den 8de var vi i Sora at besøge Th. Philipsen og Rohde. Det var meget morsomt, men De kan nok tænke, vi fik ikke noget set af hvad R. gjorde. Der var vinket af. Han tager iovermorgen til Grækenland, jeg tror for 14 Dage.... Igrunden erdet Isakson som optager min Interesse, han kan naa meget langt.... Det Danneskiold præsterer, er ogsaa meget extra. Han har noget Haardt og køligt, det er hans Mangler, men paa samme Tid maa jeg jevnligt beundre ham. Men kommer Isakson, er det som Solen gik op. Han taler sjeldent med mig, slutter sig nærmere til de Andre, er mulig lidt frygtsom. Jeg har sagt ham, at nervøs som han er vil jeg helst lade ham i Ro, men at jeg glæder mig til at rejse ene hjem med ham gennem nogle af Evropas Kunstbyer.... Forleden blev jeg udnævnt til Æresborger af Civita. Det har glædet mig meget, og nu er jeg den eneste af os Skandinaver her, der tør regne sig for Andet end Barbar. – [Den svenske Maler Karl Isakson opholdt sig 1902 i Rom og skrev derfra til K. Z. om at komme paa hans Skole. Kolonien i Portofino vedtog at indbyde ham til Sommerophold i Civita d’Antino.]