Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Wandel, Sigurd FRA: Zahrtmann, Kristian (1905-10-10)

K. Z. til Sigurd Wandel. La marina di Pisa 1905 10/10:

Kære Wandel, De maa ikke tro andet, end at jeg ofte tænker paa Dem og glæder mig over hvor godt det gaar Dem som Maler, hvor store Opgaver De indlader Dem paa og hvorledes De aarlig gør gode Skridt fremad, hvorledes De især i de allersidste Aar gør næsten Kæmpeskridt. Og det glæder mig saameget mere som det aabenbart er med energisk Anstrængelse og at selve Kampen kan iagttages i Billederne. Gik det glattere vilde jeg ikke have saa megen Glæde deraf og Fremgangen vilde neppe vare saa længe. Kampgnyet klinger saa udmærket i mine Øren. Billedet er i Jakobs Kamp med Herren. Nu tror jeg paa at en virkelig Kunstner vil staa frem i Dem, og jeg føler mig lykkelig i den Tro. Dengang De for ni Aar siden saa brat forlod mig, gjorde det mig meget ondt, allermest fordi jeg antog at De med det samme var færdig med Maleriet. Deres Virksomhed har beskæmmet mig og af alle søde Følelser har for mig maaske ingen større Sødme end at blive beskæmmet. Jeg skriver dette til Dem, forat De fuldtud skal vide, at mine bedste Ønsker følge Deres Gerninger. Som jeg begyndte Brevet med at sige at jeg ofte tænker paa Dem, saa maa jeg tilføje, at jeg dog i de tre Uger, jeg har været her, har gjort det hver Dag og det mange Gange. Alt her minder stærkt om de overordenligt for mig kære Timer i vort Samliv, og naar jeg nu kommer lige fra en glimrende Solnedgang over Middelhavet, hvor den bekendte grønne Tunge slikkede Himlen, da Solens sidste Rødme svandt, saa mindes De vist ogsaa de blide Timer vi havde med hinanden paa den brede Strand. Det var vist sidste Foraar, jeg følte mig helt ung. Jeg elsker denne Sandkyst, disse Pinjer, og Samlivet med Poul Christiansen og Larsen Stevns og Dem var bedaarende. Husker De Pintseorglet i Pisas Domkirke med Cimabues Kristus. Her er Pinjeskoven bleven adskilligt frodigere og har voxet. Den minder mig med sine stolte Stammer og straalende grønne Kroner om Cæsars Legioner. De husker maaske at Cæsar altid s. 532selv gik barhovedet i Kamp. Han blev tidlig skaldet, saa tilkendte Senatet ham en Guldegekrans som han bar med Forkærlighed og altid. Soldaterne bar Egeløv om Panden. Og her hvor Solen fører an er det som var det Cæsar med sin Hær....