Syberg, Fritz BREV TIL: Zahrtmann, Kristian FRA: Syberg, Fritz (1908-03-30)

Fra Frits Syberg til K. Z. 1908 30/3:

... De er stadig stærkere og yngre af Sind, end de af Deres Elever, som jeg kender. Der er ingen Mennesker, jeg har følt mig beskæmmet af saa ofte og saa dybt, som af Dem. De skrev for mange Aar siden til mig, at »Venskab og Beskæmmelse hører til de skønneste Ting i Livet. « Nu har jeg lært, at de Mennesker, der beskæmmer En dybest, er de man kommer til at staa i størst Taknemlighedsgæld til. Tillad mig at opfriske et lille Exempel paa hvorledes De daglig beskæmmede mig i Skoletiden. De gik rundt og rettede paa vore Tegninger, en Dag opholdt De Dem længe hos »Apothekeren«, og det slog mig, at den Energi og Alvor, som De udfoldede for at aabne Øjnene paa os for Modellens Skønhed, i ingen Henseende var ringere overfor Apotheket end for nogen af os andre. Og saa tænkte jeg ved mig selv : Det er derfor vores Mester er en stor Kunstner, fordi han i den Grad er optaget af Hovedsagen, af sin Mission, at det ingensomhelst Rolle spiller for ham, om han strør sine Perler ud for et større eller mindre Svin, Gud hvor vi andre dog er smaa og flabede. Jeg har senere spekuleret over, om De s. 546gjorde saadan noget ubevidst, eller det var et Middel til at opdrage os. [»Apothekeren« eller »Apotheket« var Kælenavn for en ung Mand, der ikke var velset af de andre Elever, og som er den eneste K. Z. har maattet anmode om at forlade Skolen.] – Det var saadan en rar Dag, jeg var hos Dem i Efteraaret, der endte med at De inviterede min Kone og mig med i Teater, »Greven af Charolais«, et Rabalderstykke. Da det var tilende, sagde De til min Kone: »Jeg beder meget om Forladelse, Frue, fordi det ikke var bedre.« Det var Aftenens bedste Replik, sagde min Kone, den eneste vi kan huske, men den morer os ogsaa hver Gang vi mindes den....

K. Z. udstillede sit Billede: Dronning Christina i Palazzo Corsini paa den Frie Udstilling i 1908. (H. Chr. Chr. Nr. 616).