Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Nyrup, Martin FRA: Zahrtmann, Kristian (1909-07-07)

K. Z. til Arkitekten, Prof. M. Nyrop. Civita d’Antino 1909 7/7:

De og Deres Familie maa have en lille Hilsen herfra. Dagligt glæder jeg mig over Deres Virksomhed heroppe, og da jeg vel er den her, der har den største Glæde deraf, staar det ogsaa nærmest mig til at skrive. Dette er et af den Art mindre besværlige Breve, der ikke paa nogen Maade æsker Svar. Det er nu først og fremmest Billederne inde ved Siden af mit Soveværelse. Ja jeg ser alle de kære Navne, Deres tre, som De har forbundet saa engt med København og som staa saa friske, som den Dag, da de overraskede os. Saa Frøken Ulrikka Groves, der med sine tre Muslingeskaller minder om en komplet elskelig Dame, og Tjørsvaags, der ved det lille Reb er bundne støt sammen. Saa er der Bentzen-Bilkvists Hun og Ungerne i Reden, dem som græd Alle fordi Hannen var fløjet, jeg elsker den Fortælling over al Maade. Den viser hvilken Lykke der kan være tilhuse i et lille Fuglebo og sætter mig i Stemning næsten hver eneste Morgen. Og saa allerøverst Bissens, han med sit sunde Valgsprog, lad os nu bare ikke skave os, og hun med sin kogende Gryde og den Sløv, der først ved hendes Død faldt af hendes gæstfrie Haand. Vi var alle forelskede i det Hjem – er det ogsaa nu, – men hun var herlig.... Men etsteds til har De sat et smukt friskt Vidnesbyrd om Deres Ophold her i Platanerne, som vi var fælles om og som trives herligt. Det var 30 Stokke paa 2½ meter her blev plantet, nu er der kun 26, men det er ret anselige unge Trær paa 5 meters Højde. De er noget forskellige, hvor Vandet er nærmest er de absolut flottest, men der er en 6 Stykker der absolut er flotte....