Rouen, den 23de Januar 1852.
Höistærede Hr. Etatsraad (Thomsen?)
Jeg haaber, at De har modtaget det Par Linier, som jeg for ikke længe siden sendte Dem her fra Rouen, gjen-nem min Huusfælle Wulff.
At jeg saa hurtig igjen skriver Dem til, er nærmest fordi jeg har lovet en Hr. Thomas her, som De nok har besögt for en 9 å 10 Aar siden, at erindre Dem om nogle Afbildninger af Mynter, fundne i Danmark, som De meente skulde have en slaaende Overeensstemmelse med nogle i Hr. Thomas\' Samling.
Jeg veed ikke, om De længere husker, at disse Mynter hidtil have været ubekjendte, og at de hidrörer fra normanniske Hertuger, idet de kjendelig have Omskrifterne Normanna og Norman Dux. Der er kun Indskrift paa den ene Side udenom et Kors + medens paa den anden Side sees yderst raae Forestillinger af Kirker nemlig men Mynterne ere saa daarligt prægede og saa smaae i Forhold til Stemplerne, at man kun ved at sammenholde flere kan faae alle Forestillingerne frem.
Af Omskrifterne Normanna og Norman Dux have og-saa de fleste kun enkelte Bogstaver.
Hr. Thomas antager, at disse Mynter paa Grund af deres eiendommelige Typ og den simple Omskrift hidröre fra Rolf, hvorimod andre Numismatikere snarere antage dem for at være slette Efterligninger og Degradationer af Wilhelms og Richard den Förstes Mynter, og for saaledes s. 29at hidröre fra Tidsrummet Richard d. 1ste og Wilhelm Erobreren. Hr. Thomas viste mig virkelig nogle saa-danne Efterligninger, som ere fundne i en gammel Kirkeskat i Rom, men jeg kan ikke nægte, at disse saa heelt anderledes ud, end de ovenfor beskrevne.
Da Hr. Thomas nu har samlet en heel Deel ube-kjendte Mynter til Normandiets ældre Mynthistorie, og da han ikke vil udgive Noget inden han har seet de Mynter i Afbildning, som De har sagt skulle have en saa slaaende Overensstemmelse med de omtvistede Mynter, har han bedet mig at tale hans Sag hos Dem. Han havde optegnet, at de af Dem berörte Mynter vare opdagede i et Fund fra Aarene 970–990 eller saa omtrent. Han lovede mig til Gjengæld, naar hans Afhandling kom ud, ikke alene at sende Exemplarer deraf til Kbhvn., men ogsaa at sende et Par Mynter med som Pröver.
Manden er unægtelig lidt vild, men hvad Herre Gud, man faaer tage Folk, som De ere. Hvis De kunde sende disse Afbildninger til Paris saaledes, at de kunde være der, naar jeg kommer tilbage i Slutningen af næste Maaned, skal jeg med Fornöielse besörge dem herud. Ellers boer Manden Mr. Thomas, avocat, rue des Arsins Nr. 5, Rouen.
I Hr. Thomas\' Samlinger fandt jeg til min store Overraskelse en Kufisk Mynt, som tilligemed nogle andre er fundet her tæt ved Rouen, og som saavidt han erindrede, efter en berömt Orientalists Udsagn, var fra Samarkand. Vi have atter de samme fra Norden af udspredte kufiske Mynter, som man ligeledes træffer i England og Irland.
Iövrigt er det mærkværdigt nok, at man her i Normandiet finder saa faa gamle Mynter, ikke alene fra fremmede Lande, men ogsaa fra Normandiet selv. En hel Del gothiske Mynter har jeg seet herfra Omegnen, hvad der navnlig interesserede mig, var at jeg paa en heel Deel, ikke alene saa et Vildsvin, der som bekjendt var Gallernes s. 30Fanemærke, men ogsaa Vildsvinet fremstillet saaledes paa en Fod, at det aabenbart netop var selve Fanemærket. Jeg skal see, om jeg ikke kan faae fat i et Par af dem.
Indlagte Brev til Forchhammer vilde De maaske bevise mig den Tjeneste at besörge snarest muligt. Det indeholder et Tillæg lil et Brev, som jeg sendte ham for nogle Dage siden, med en kort Udsigt over mine hidtil vundne Resultater. Jeg har hidtil ikke endnu fundet enten skandinaviske Oldsager eller Beskrivelser over Fund deraf. Jeg lever imidlertid stadig i Haabet. Jeg glæder mig nu til snart at komme til Bayeux, da jeg der venter at træffe Brev fra det kjære Hjem og mulig ogsaa et Par Ord fra Dem, Strunk eller Herbst.
Jeg skulde dog troe, at Herbst har faaet det Brev jeg tilskrev ham fra Hamborg af. Jeg er noget nysgjerrig efter at vide, hvorledes det er gaaet med Spöttrupsagen, ligesom ogsaa med de Bornholmske Affairer. Det gjör mig kun ondt, at jeg volder Herbst saamegen Uleilighed med min Fraværelse, og at jeg vil komme til at volde ham endnu mer, hvis jeg faaer flere Penge fra Videnskabernes Selskab. Men jeg stoler paa, at Expeditionerne dog vel ikke er mange, og at det heller ikke skal have nogen Vanskelighed med at faae de anviste Penge opbrugte inden Regnskabsaarets Udgang. Tör jeg bede Dem sige ham, at hvis det kniber med Anvendelsen, saaledes at der bliver Noget tilovers, kan han godt sende det til Schmidt i Slesvig som Afdrag paa Godtgjörelsen for hans Udgifter med Optagelsen af de nye Kort over Danevirke, hvorom jeg alt har tilskrevet Herbst fra Hamborg af. Det er saamæn ikke værdt at skjænke Statskassen Noget. Hvorledes gaaer det Dem med Pengene. Det forekommer mig, at jeg i Paris læste i et Blad, at Rigsdagen havde knappet Dem 1000 Rbdlr. af til Kunstmuseet? Det var ellers noget grovt.
Jeg længes ogsaa meget efter, at höre Noget hjemmefra om Ordningen af vore Forhold. Her er idag kommet en s. 31Befaling, at den forrige Kongefamilies Eiendomme deels skulle sælges og deels seqvestreres til Fordel for Arbei-derne etc. Det har her gjort et daarligt Indtryk og man er meget nedslaaet over denne ildevarslende Begyndelse.
Hidtil er Alt gaaet ret godt. Man seer ogsaa, at det strax har foranlediget Dannelsen af et nyt Statsraad. Med de bedste Ønsker og de hjerteligste Hilsener til Alle, forbliver jeg Deres med sand Höiagtelse hengivne
J. J. A. Worsaae.
P. S. Da det andet indlagte Brev til Lange angaaer en Sendelse af Oldsager til Museet fra Don Angel Guirao i Murcia, som med Glæde vil forære Museet sine Oldsager, haaber jeg at jeg ogsaa nok tör besvære Dem med at besorge det efter Adressen. Jeg har deri takket Lange fordi han har erindret sit Löfte til mig at see sig om efter Oldsager i Spanien.
P. S. Skulde De tilfældig see Levetzau kunde De tjene mig saa smaat at forberede ham paa, at jeg vistnok snart kommer til at bede ham om Forlængelse af min Permission idetmindste paa 6 å 8 Uger. Men jeg haaber, at han ikke vil have Noget derimod.
I Paris er min Adresse: Poste restante.