Worsaae, Jens Jacob Asmussen BREV TIL: Oehlenschläger, Johannes Wolfgang FRA: Worsaae, Jens Jacob Asmussen (1857-01-15)

Ny K. Saml. Fol. 1674 7 b.
Hagestedgaard pr. Holbæk, 15de Jan. 1857.

Min kjære, »nedrige« Ven!

Med megen Glæde modtog jeg forleden et Brev, som strax ved sin Udskrift hvori jeg let gjenkjendte Din Haandskrift, lovede mig megen Fornöielse. Men jeg blev tilvisse höilig skuffet. Thi da jeg aabnede det, forefandt jeg deri nogle skumlende Annoncer, betræffende min kjære Forlovede og mig, ja endogsaa et höist mistænkeligt Brev fra en vis ømtsukkende Donna i Borgergaden, som söger at presse Penge og Stads ud af mig under Foregivende af, at hun Intet haver i Verden, uden min Kjærlighed, som hun nu haver mistet.

Ihvorvel jeg vidste, at den stakkels Pige maatte være fattigere, end hun selv antager, idet hun aldrig haver været i Besiddelse af den Kjærlighed, som hun nu klager over at have mistet, og ihvorvel jeg saaledes kunde antage at hun paa Grund af sin store og iönefaldende Trang, vistnok vilde blive en Gjenstand for enhver fölsom Dames störste Medlidenhed turde jeg dog ikke strax meddele det til min Forlovede eller til nogen Anden af de herværende elskelige Damer. Fruentimrets plumpe Forsög paa at slaae mig en Plade forekom mig dobbelt uheldigt, da hun i hele sin Skrivemaade med de overvættes mange »g«er og andre Bogstaver röbede en ualmindelig Hang til Ødselhed. Ja det synes mig endogsaa, at hun röbede Ondskab ved ligesom at ville bestræbe sig for at sætte Splid mellem mig og min Forlovede.

Men just som jeg stod hensjunken i vanlig sörgmodig Betragtning over Verdens Tilbagegang siden min Ungdom, blev jeg omringet af alle de unge Damer, som uheldigviis havde seet Udskriften paa Brevet, og som nu med lydelig Stemme opfordrede mig til at lade dem læse hvad den kjære, lange Onkel havde skrevet. Især var en vis ung s. 53Dame, som endnu troede sig riig ved Din Kjærlighed, saa nærgaaende ved mig, jeg kunde næsten sige saa haandgribelig at jeg, med vanlig Characteersvaghed ligeoverfor det smukke Kjön, overgav Brevet. Men nu stod der et Huus. Forhen havde jeg ikke næret nogen Tvivl om Brevets Ægthed, at sige del fra Petra i Borgergade. Men med det for Skinsygen egne, aabne Blik opdagede den nævnte, beklagelsesværdige unge Pige, at Brevet heelt igjennem var skrevet med Din Haand, hvoraf man ikke uden Grund uddrog den Slutning, at Du maatte være traadt i et saare beklageligt Forhold til en forförerisk Borgerinde. Af gammelt Venskab til Dig sögte jeg at modarbeide en saa uværdig Mistanke, men jeg maa med Skam bekjende, at det aldeles ikke vilde lykkes mig. Den nævnte unge Dame græd den hele Nat og fik först Luft for sit betrængte Hjerte i medfölgende Sörgeqvad, hvoraf jeg ved min Forlovedes velvillige Assistance har faaet en Afskrift, som jeg iler med at sende Dig.

SØRGEQVAD

i
Anledning af Hr. Kammerjunker J. Oehlenschlägers Afreise fra Hagested i Januar 1851, udgydt af en efterladt,
grædende Elskende.

Mel.: Peder Skjött i Barndoms Alder —

Ak min elskede Johannes,
Hvi drog Du saa tidlig bort?
Mine Kinder daglig vandes,
Alting seer mit Øie sort.
:,: Hvi omskifter Du min Favn
Med det fæle Kjöbenhavn? :,:

Jeg nok tænkte, der mon være
I den store Udyds Stad
Noget ganske Sært paa fær’e,
Som lod Dig ei være glad.
:,: Her i landlig Eensomhed,
Hvor hos mig med Sövn Du streed. :,:

s. 54Ak jeg stakkels unge Pige,
Jeg nok rive maa mit Haar,
Thi man mig har villet Sige,
At Din Hu til Andre staaer,
:,: At paa Borgergadens Skjær

Du hos Petra strandet er. :,:
Du jo alt for hende skriver
Som en rigtig Secretær;
O! min Död det vistnok bliver,
Naar Du det ei lader vær’
:,: Vend til Dyden om igjen
Og kom derpaa til din Ven! :,:

C......e.

Jeg maa desuden gjöre Dig bekjendt med, at Agtelsen for din Moralitet ikke alene har lidt et Knæk herude ved den til Vished grændsende Sandsynlighed for, at Du er den af Petra omtalte »annen kær æste«, men ogsaa ved de af Dig hidsende skumlende Annoncer, som foregives at være tagne af Adresseavisen. Thi tiltrods for anstillede omhyggelige Undersögelser paa flere Steder, hvor Adresseavisen og Avertissementstidende holdes, er det ikke lykkedes at finde Originalannoncerne, hvorfor vi eenstemmigen ere komne til det Resultat, at de skyldes Dit »Dægtertalent«, som desværre er kommen paa sörgelige Afveie, i Lighed med Dig selv.

Ligesaa enstemmige ere vi i at beklage Din stakkels ægteviede Hustru. De unge Damer gaae endogsaa til den Yderlighed, at de beklage den ulykkelige Petra, der er blevet Offer for en saa »tro Lös Kær Æste«, og have bedet mig om at sende medfölgende 3 Mark til »æn Ca Sino bolet« og »noget stas«, da den stakkels Pige udtrykkelig önsker det, og da hun tilvisse kan trænge til al den Opmuntring, hun under disse Omstændigheder kan faae. En lille Honningkage som Du selv foreslaaer at sende hende, da Du jo bedst kjender hendes Smag er ogsaa vedlagt, for at hun kan have lidt at gnadske paa i Mellemacterne paa »ca Sino«.

s. 55Ligesom jeg haaber, at denne opoffrende Velvillie og gloende Kulsamling fra de unge Damers Side vil virke knusende og forbedrende paa Dig, saaledes föler jeg en indre Trang til at bevidne Dig min Sorg og Bedrövelse over al den »Nedrighed« der er bleven opdaget, Dig angaaendes. Jeg behöver vistnok ikke at give Dig yderligere Forsikkringer herom. Thi baade Du, og jeg tör ved til— föie Din elskværdige, bedragne Hustru, ere formeentlig noksom overbeviiste om min Opmærksomhed og Opoffrelse for Andre, især efter min Forlovelse. Den er saamæn ganske uforandret, siden Du var her sidst, og saa kjender Du den jo tilstrækkeligt.

Med Undtagelse af den Bekymring for Dig, som Din sidsle Optræden har vakt her paa Hagested, have vi det jo fortræffeligt; Savnet af Dig, som i Förstningen var nær ved at gjöre os Alle melancholske, er endog, takket være Petra-Historien, i de sidste Dage blevet taaleligere. Maatte vi blot have den Glæde snart at see den angrende Synder i Sæk og Aske komme ind ad Dören til os! Der vilde da blive Fryd blandt de herværende Engle.

Med disse oprigtige Ønsker, der baade gjælde Dig og Din elskelige Hustru, hvem Din Omvendelse jo maa ligge tungt paa Hjerte, maa jeg nu for denne Gang slutte, min hjerte »Borger-peter«. Turde jeg imidlertid bede Dig paa den allervenskabeligste Maade sige din Petra, at hvis hun kommer igjen for at sværte mig hos min uskyldige Forlovede, skal jeg lade hende grundig baade sværte og börste af min bestalter Skobörste »Hanning«, som vil gjöre sig en speciel Glæde af at blanke hende af.

Iövrigt sender hele Hagestedgaard de bedste Hilsener til Kronprindsessegade 395, 3die Sal ved

Din uforanderlige Ven

J. J. A. Worsaae.

Hr. Kammerjunker J. Oehlenschläger,

Kjöbenhavn
.