Due, Johan Christian BREV TIL: Hauch, Adam Wilhelm FRA: Due, Johan Christian (1802-05-06)

JOHAN CHRISTIAN DUE.
1761—1836.
TIL THEATERCHEF A. V. HAUCH.
1802, 6. Maj.

Et af de gladeste Øieblike i mit Liv, var den Dag da jeg igien var saa lykkelig at faa Deres Høyvelbaarenhed til Schef, hvor ofte har jeg ikke maattet savne den Opmuntring og godhed der saa tidt faldt i mit Lod, under Deres Højvelbaarenheds forrige Bestyrelse, og ikke uden med Sandhedsfølelse kan ieg sige som Møller i Sølvbrylupet »den Glæde at jeg igien kan forrette min sidste Tieneste under min Priisværdige Schef vil forynge mig« — og i det Haab at jeg endnu maatte findes Ligesaa værdig til Deres Høyvelbaarenheds godhed, er det jeg Underdanigst vover at bede om en liden forbedring i mine Kaar, disse sidste dyre Aar og Enke-Kassen som jeg endnu har endeel Aar at afbetale til, har endog ved den strengeste Oconomie været Aarsag til at jeg er kommet i giel, den er ikke stor, men altiid trykkende naar man som Ærlig Mand gierne vill betale og ikke kan — i det faste Haab og med den Forsikring at alle mine Bestræbelser skal være at vise mig saa Værdig til Deres Høivelbaarenheds Naade som det staar i min Magt, Venter jeg en gunstig Bønhørelse og forbliver jeg med den dybeste Ærbødighed etc. etc.