Foersom, Peter Thun BREV TIL: Foersom, Ellen Sophie Thun FRA: Foersom, Peter Thun (1799-01-18)

1799, 18. Januar.

Min kiære, gode Moder!

Allerede d. 29. Dec. forrige Aar skrev jeg til Dem, og vor gode Trine; men af Deres Brev, som jeg i Dag har faaet, seer jeg at hiine Breve endnu ikke maa være komne til Dem, eller maaske forkomne; hvilket vel og kan være muligt med Postens da værende uordentlige Gang over Beltet. — I Dag skynder jeg mig da alt hvad jeg kan, for i et Par Timer at ønske Dem et glædeligt Nytaar. — Gud veed, jeg ønsker Dem, gode Moder! langt mere, end jeg formaaer her at sige: bliv lykkelig, meget lykkelig, endnu i mange kommende Aar!

De har giettet ret, min beste Moder! at jeg er forlovet. — Jeg fortalte Dem det i det ovenomtalte Brev, og vil her gientage det. Jeg skriver dette hos min Brud, hos min gode, kiære Diva; hun lægger sin søde Haand hen over min, og vi bede begge om Deres moderlige Velsignelse! Lad da Deres Bifald, gode Moder! nedbringe Held og huuslig Tilfredshed fra Himlen over vores Hoved; og lad den strøe Roser over den lange Bane, vi Haand i Haand ville vandre sammen. —

Min Diva vil endelig, at jeg skal skrive noget mere om hende, og dog maa jeg ikke rose hende, hvorledes jeg saa skal bære mig ad, veed Pokker. — Nu vel da — hun er snart 20 Aar; er kongelig Skuespillerinde, og har før været Dandserinde; saa høi, at hun for at kysse mig, maa hæve sig lidt paa Tæerne, hvilket hun da og altid maa; thi at bøie sig, sømmer sig jo ikke med en Elskers Værdighed? — Forresten forstaaer det sig selv, at hun i mine Øine er meget smuk. — Rigtig nok paastaaer gamle Moer henne i Kakkelovns Krogen, at min Pige ligner mig; men det siger jeg er en aabenbar Usandhed; thi Diva er 1000 og 2000 gange smukkere end jeg nogensinde har været; da hun har store brune, sielfulde Øine, kastaniebrunt Haar, en skiøn Pande, deilige Tænder, ret kysselige Læber, smukke Arme, en allerkjereste lille Fod — |: nei, her faaer jeg Smek over Fingerne :| og vil altsaa holde op. — Men min Pige er ogsaa god — og hvad der endnu er sieldnere her, og især for en Skuespillerinde! hun er huuslig og arbeidsom. —

Jeg er ikke rig, det maa Du ogsaa skrive: siger min gode s. 47Diva-Moer — og jeg svarer: Du veed ikke hvor rig Du er. — Et Hierte, som føler, og et Ansigt, som udtrykker, er Rigdom for Dig som Skuespillerinde; og Hænder som med usigelig glad Ufortrødenhed arbeidede for at underholde en gammel Moder — o det er Rigdom, som ikke findes ved Throner, og som her i vor trefags-Sal udbreder et Lys, herligere end det, der straaler fra Riddersalens tusinde Lysekroner.

Min Brud er eneste Datter og eneste Barn af en gammel Moder; hvis eneste Støtte Diva og jeg er. — Ogsaa hun beder om Deres søsterlige Venskab; og hun fortiener den; hun elsker mig som sin Søn; og jeg haaber, hun altid skal giøre det. Vi ere lykkelige — meget lykkelige med hverandre. Vi mangler intet — intet uden den Glæde, at see Dem, gode Moder! og mine Søstre mellem os, naar vi, som i Aften |: thi det er just i Dag 4 Maaneder siden, jeg først betraad Theatret :| høitidelig holde en lille Fest, hvor een Ret Mad, et Glas Viin, skiænket af min Pige, uforstilt Fryd og Frihed som de udødelige Guders, tryller os hen i de evige Himle over os, hvor en Ven seer sig glad i vor Lykke; hvor der fældes Glædestaarer i vort Maaltid, hvor den stille Fryds smilende Engel nedsvæver i vort lille huuslige Tempel, og udbreder straalende sine Purpurvinger over Jordens lykkeligste Par.

Til Foraaret bliver jeg nok endnu ugivt; men neppe længer, til Sommer haaber jeg De skal see min Kone. —

Denne Tanke, gode Moder! er mig meget behagelig, og min Brud og jeg taler tidt hele Timer herom. — Vor gode Trine seer jeg da og i Nyborg; det glæder mig at hun giør dette Skridt, hvortil jeg ønsker al mulig Held. — Angaaende Rosings Alder kan jeg nu sige bestemt: at han er født d. 20 Febr. 1756, og debuterede d. 6. October 1777. — Nu maa jeg slutte, og sende Brevet paa Posten. — Skriv mig nu snart til beste Moder! Hils mine gode Søstre mange gange fra mig, og vær da selv 1000 og 1000 gange hilset af Deres lydige Søn.