Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Catharine Elisabeth Frydendahl (1784-05-09)

1784, 9. Maj.

Dersom Deres Høyvelbaarenhed naadigst havde beæret mig med en skriftlig Ordre ved en saa usædvanlig befaling som den at ieg skal spille en Rolle som Valkyriens da jeg ved to til tre aars brug og sædvane ikke at spille andet end første Partier er reent fritaget fra at spille nogen Second Rolle: og da, i samme s. 70 naadigste Ordre havde angivet den omstændighed som Deres Høyvelbaarenhed i Deres P. M. fra Dags Dato melder nemlig, at: Baldes Død skal efter Kongelig allerhøyst befaling opføres som feststykke naar hendes Kongelige Høyhed Arveprindsesen efter sin barselseng igien første gang besøger Skuespillet: saa skulde ieg med største glæde som ieg nu giør strax i modtaget Rollen da ieg meget vel veed hvor stor og af mig aldeles ufortient naade Hands Kongelige Maest: har ladet mig og mine vederfares, og og da ieg føler den meest levende Erkiendtlighed som ieg ved alle leyligheder er det Høy Kongelig Huus skyldig; uden at Hr. Kamh. havde havft nødig at giøre sig den forskrækkelige umage at opregne det ene og erindre mig det andet. ieg erkiender at ieg er Hr. Kammerherren som min foresatte undergiven, og i den henseende har ieg altiid været bereed at imodtage Hr. Kammerherrens Erindringer med al skyldig Taknemmelighed og skal hvist heller ikke efterlade at efterkomme de mig paaliggende Pligter. ieg tilstaar ogsaa, at mine Mangler, som dog ikke flyde af Uvillighed heller ondt Sindelag og som Deres Høy-Velbaarenhed som sædvanlig paa det ømfindtligste igien bebreyder mig, ere store og mangfoldige, men de uhøfligheder, for ikke at sige grovheder, som De, meere og mindre indklædte, stedse har krænket og bedrøvet mig med har i Sandhed været langt større og utalige, ieg er nu endelig vandt til dem, agter dem derfor sledt ikke, og de skal da ikke hellere giøre den ønskede virkning paa mig.

hvad min opdragelse angaar som Hr. Kammerherren ligeledes for at krænke og ydmyge mig forekaster mig, da kand ieg med al underdanighed have den ære at forsikre Hr. Kammerherren: at ieg langt forredrager en eenfoldig men skikkelig opdragelse, saaledes som ieg har faaed den, for den der lærte mig at skiule eet ondt Hierte under Venskabs og Dydens Maske.

I øvrigt forbliver ieg med al den Ærbødighed ieg er Deres Høyvelbaarenhed skyldig Deres Høyvelbaarenheds underdanige Tienerinde.