Gielstrup, Adam Gottlob BREV TIL: von Warnstedt, Hans Wilhelm FRA: Gielstrup, Adam Gottlob (1788-05-16)

ADAM GOTTLOB GIELSTRUP.
1753—1830.
TIL H. V. v. WARNSTEDT.
Hamburg, 1788, 16. Maj.

først maa ieg Bede om forladelse at ieg ikke kom for at giøre min afskeeds Compliment men ieg liafde paa det sidste saa meget at Rende om saa det var mig Umuelig.

Reysen hertil er Gud skee lof! gaaet got men vi har haft et Fatal Veyr med Regen og storm; i Onsdag Kl 6 kom vi hertil, s. 94og vores Reyse omkostninger Undtagen de 13 Rdl paa Posten j beløber sig lige fra Kiøbhavs Posthuus lige til vores Qvater til akkurat 7 Rdl hver. Naar man nu Regner hver Statsion Kudsken som efter Forordningen skal have 8 sk. saa kand man ikke vel leve knappere. Vi har sparet 4 Rdl og 8 sk. hver, ved det ieg ve[e]d Post Reglementerne med de fordømte Litsen Brødre som aldtid er grove og vil nare Reysende. Men de faae ikke 1 sk. af os Thi di skal slet intet have efter Reglementet naar man er paa Posten, |altsaa sparet| |Studenstrup maa mari Pas’ paa sin Reys Penger Reysen er ellers gaaet med Spas og løyer, Jansen har leet [og] grinet i et væk. Der var mange Passagerer og een maa da altid holde lyset, og denne var en Herrenhut fra Kibh: en herlig Caracter. Jansen er en god Fyr og engen lumsk Compliment Mager; vi ønskede at vi kunde Reyse heele Veyen sammen siden vi ere temmelig eens Sindede, ieg har haft Katar for miet Bryst af den meegen Regen men nu ieg har Sve- det paa gammel Øel og Peber nu er det Gud skee lof forbi. — ligesom vi gik af Vognen gik vi [i] Comedien og Saa et Nyt stykke Hofmod stærkere end Fattigdom hvorudi Skrø- der spiller En gammel Kammer Junker som er paa Pansion, som han gav med aid den skiønhed og Sandhed man kand vente af En stor Mand. Hans Monnologer gav han fortrefelig, og gik der gandske Rolig for sig self o! det er herlig, han tænkte hverken [paa] Parterre eller Loger men gik der i sin Egen stue saa gandske natuerlig. Her er verkelig mange gode Skuespiller Undtagen et Par, som Jager efter Klap, og giør forfærdelig stiøy, skreger og Skraaler og giør en Helvedes Allarm, og derfor Klapper den gode Dumme Hamburger og siger den Karl arbeyder for sine Penge; fruentimmerne spiller ikke saa got som vores Thi de er lutter Klap Jagere.

ieg beder om forladelse naar ieg kommer i gang med Theathre, saa bliver ieg saa længe ved, og bliver snart en Geert Westfhaler. ieg vil derfor holde op dermed til beleyligere sted; i Morgen Reyser vi i Guds Navn videre Til Frankfurt og der maa vi skilles ad; Kl 1 i Morgen Reyser vi, dette Brev er nu lidt ligefrem men Kamh. tager det ikke ilde op.