Danmarks Breve

BREV TIL: Christian 7. FRA: Adam Gottlob Gielstrup (1790-12-17)

TIL KONGEN.
1790. 17. December.

Fra mit syge-Leie anraaber jeg i allerdybeste Underdanighed Deres Kongelige iMajestet: oni at vorde befriet fra at udstaae den Straf Deres Majestet haver tilkiendt mig formedels mit Spill udi de svermende Philosopher sidst afvigte Tiirsdag. leg indseer nu min Forbrydelse og paa det indstændigste og allerunderdanigste afbeder den.

Ieg troede mig fornærmet, og, forledet deels af overdreven Konstner-Ære, deels af mit onde Lune, manglede jeg mine Pligters Opfyldelse ved ikke at give min Rolle som jeg kunde og burde.

Jeg vilde være tabt for min Familie dersom jeg skulde være saa ulykkelig ikke at bevæge Deres Majestet til Medlidenhed; thi jeg er alt for svag til at kunde betræde Scenen efter at have overstaaet saa vanærende og ved Skuepladsen saa usædvanlig Straf.

Vel indseer jeg at have fortiendt den, men allernaadigste Konge! jeg smigrer mig med det allerunderdanigste Haab at Deres Majestet, i Betragtning af min øvrige Vandel som Skuespiller, af min inderlige Fortrydelse over mit Forhold i denne Sag, det hellige Løfte ikke oftere at giøre mig skyldig i nogen slig Forgaaelse, for denne Gang vil lade mig det være Straf nok: at have fortient og paadraget mig Deres Majestets Unaade, hvis Modsatte at erhverve jeg før altid haver anseet og herefter skal ansee som Hoved-Gienstanden for alle mine Bestræbelser.