Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Catharine Marie Gielstrup (1785-04-19)

CATHARINE MARIE GIELSTRUP
FØDT MORELL.
1755—92.
TIL H.V. v. WARNSTEDT.
1785, 19. April.

Uhæ[l]digviis seer ieg mig nødt til at fremkomme for Deres Hiøy-Velbaarenhed, under det forhadte Navn afKlagerinde imod en af mine Medspillende. Men Følelsen af Ære og Natuuer paa min Siide og de mest endfendtligste 69Fornærmelser paa Hr. Schwarzes, forleeder Mig til at tage Tilflugt til Deres Hiøy-Velbaarenheds Beskyttelse, altiid holdende mig inden de Stilheds og Fredeligheds Grændser, som Pligt paalægger mig, kom ieg i Dag d. 18 hujus som sædvandlig paa Prøve, da Skræder Hirs spurgte mig hvad Klæder ieg vilde have paae i Aften til Kiærlighed uden Strømper; hvortil ieg svarede, at han maatte holde sig til Sehns eller Hansens Regie, men da han stedse paastod at Regien var forandret, gik ieg ned paa Theatret for at begynde min Rolle, svarende endnu at ieg ikke vidste noget af de Nye Forandringer i Stykket. Her var det da at Hr. Shwartz i den myndigste Tone og for Heele Orkestret tiltalede mig, ladende mig viide, at der laae en Resolution med Hans Majestæts Haand Underskreven til min Afskedigelse.

Deres Høy-Velbaarenhed vil skiønne self hvor krænkende en saadan Medfart maatte være ved enhver Leylighed, saa meeget mere her, da ieg blef overveldet deraf uden ringeste dertil given Aarsag, i saa mange Uvedkommendes Overværelse. Dog er dette Langt fra ikke den eeneste gang at ieg har erfaret Hr. Schwartz’ uvillie imod mig og min Mand, og som han ved alle Leylig- heder ytrer som Trudsler i Hans Maiestets Navn; et Navn, ieg troer for helligt og for ærefuldt til idelig at være i en Persons Mund, der saa ofte anfører det i Utide. Da jeg desuden troer at kunne ansee Hr. Schwartz som min Lige-Mand, som begge tiennende Kongen i en og den samme Stand, saa er det ieg herved bønfalder Deres Hiøye Velbaarenhed om Beskyttelse for efter tiden i mod enhver ubillig Begegnelse og om naadigst selfforagtende Satisfaction for de af ham i Dag imod mig ytrende s. 99 Fornærmelser, saaledes at ieg fremdeles kan see mig for samme betrygget; da ieg paa min Siide hverken har givet eller nogensiinde skal give billig andledning til en saa uartig Behandling.