Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Hans Christian Knudsen (1798-10-uu)

1798, Oktober.

Da Hans Mayestædt Kongen udnævnte Hr. Thaarup til Direkteur for Skuespillene, har Hans Maiestædt vist ikke befalt Hr. Direktør Thaarup at være grov mod en Kunstner, hvis Fliid og Thalent og Opførsel bestandig har, og skal blive forenet — saa længe Hans Maiiestædt, vil forunde mig mit Leve Brød paa denne kummerlige Bane — til at erhverve mine Foresattes Agtelse og Yndest.

I Torsdags Aftes ved opførelsen af Gamle og Nye Sæder blev ieg tilsagt at spille Salmagerens Bolle i kun 6 Retter, ieg tog min til flugt til Director Thaarup, og bad om en Diritions Befaling, Skriftlig, for min Rolighed skyld. Hans Svar var at det behøvedes ikke, han vilde give mig den. han sat sig til skrive Bordet i Hr Risisørens Kammer, og ved Coliserne gav mig s. 109 en Billet hvor i han som Ven Bad mig at spille Salmagerens Rolle. Jeg spilte Landraad Giertner, en af Hr. Gielstrups Roller med lydelig mishag, dette foraarsagede at ieg Fredag Morgen, paa det høfligste sagde Hr. Director Thaarup at efter hvad der var passeret om Aftenen ved udførelsen af min Rolle i Gamle og Nye Sæder, var hans Venskabelige Billet mig ikke nok, skiønt ieg af Venskab vilde spille alle Roller for ham, men nu maatte ieg nødvendig have en Directions Befalling Skriftlig, hvorpaa han med al sin Director Myndighed befalte mig at ieg skulde spille — mit Svar var, han kunde ikke befale mig det, den heele Direction maatte afgiøre samme, og at jeg efter dens Befalling strax var færdig; der paa Prøve[de] vi nogle Sener, ieg gik fra Theatret op i mit Kammer, hvor han paastod at ieg absolut efter hans Befaling skulde spille Rollen, ieg paastod Nej — og at Heele Directionen burde befalle mig det, for min Rolighed — Theaterets Rolighed, min Ære, min Hælbred — og han vilde Dog vel ikke nøde — hvor paa han i de Hæftigste Udtryk befalte mig at holde min Brendeviins Kiæft — Rasende over dette udtryk — slog ieg i Bordet saa der gik et stort Hul i min Hat.

Her er heele Sagens Sammenhen[g], saaledes som ieg med Ed vil bekræfte; samme ydmygelse taaler ieg ikke, men Retfærdighed kan ieg bære, og min Bøn til den Høye Direction er, at straffe mig Exsemplarisk Dersom ieg har for seet mig mod min Foresatte og finder Directionen at Hr. Director Thaarup har uret Da holde ham til at betale mig en Ny Hat og begægne mig for fræmtiden høflig.