Danmarks Breve

BREV TIL: Thomas Thaarup FRA: Hans Christian Knudsen (1798-10-27)

TIL THEATERDIREKTØR THOMAS THAARUP.
1798, 27. Oktober.

Hr. Directuerren var saa god i Torsdags aftes, at til byde mig et Forlig, for paa en god maade at faa Ende paa min Sag, som maaske Legger mig i Graven. Ingen kan være villigere dertil end ieg, men dette Forlig maa være grundet paa Retfærdighed. Deres Paastand i Directionen er — Enten Deres Afskeed, eller, mig Excemplarisk Straffed, De har Ret hvad Straffen angaaer.

Min Indberetning til den Høye Direction er — Efter Hr. General Walterstorfs Befaling — ikke min egen Villie — for at s. 110 skaane Dem da han kiente Deres Heftighed — en underdanigst Bøn til den Høye Direction om Excemplarisk at Stralfes Hvis ieg havde forseet mig mod min Foresatte, og derimod, om man fant, at ieg havde Ret, da var min heele Paastand, at Hr. Directeur Thaarup maatte give mig en Nye Hatt, og for Efter tiiden begegne mig høfligere.

De som en klog Mand, vil af min simple Skrivemaade indsee, at Halten tilgav Deres Brendeviins Kiæft, som De havde den godhed at beære mig med d. 19 October, den Dag glemmer ieg neppe saa hastig. Af Theater Instruxen 6te Pagr. har ieg fulkommen Bet at paastaae, at ieg maatte have en Directions Skriftlige Befaling inden ieg Spilte Hr. Giælstrups Bolle i Kun 6 Retter og ieg fik samme om Eftermidagen Klokken 4.

Denne Sadelmager heder ikke Wunderlig omsonst, for et Aarsiden til Hr. Bunstæds Debut læste ieg med mange ubehageligheder denne Rolle. Jeg var en Mand med et Sort Hiærte som ingen menneske Følelse besad, sagde Hr. Svartz, og havde ingen medlidenhed med Fattigdom, som om vores Skueplads var et Hospital. Efter disse ubehageligheder som har mødt mig, og tillige det Mishag ieg Spilte Landraad Giertner med, bød Forsigtigheden mig, at udbede mig en Skriftlig Directions Befalning, Og at ieg paa Deres Venskabelige Billet ikke kunde, og ikke vilde Spille Rollen; desuden havde ieg den Ære i en Samtale, nogle Dage før med Hr. Directuren at faa Haab om sammes istand Bringelse.

Her var ingen Nødvendighed og ingen undskyldning, thi Hr. Giælstrup er Frisk, har mælt sig til sin Tienneste, og Hans Maistædt Kongen har befalet os begge, Dem som min Foresatte, og mig som deres underhavende, og Lovene er for os Begge — nu Spørg jeg Dem Hr. Directuer: Hvem er den fornærmede? I 8 Dage under disse ubehageligheder Lader man mig Spille 4 store Roller, behanler mig — O! Tanken er Gyselig.

Hr. Directuren har tilbudet mig forlig, det er ieg villig til paa dette Vilkaar — at Hr. Directuren tilstaar at have tiltalt mig i Overilelse — saa skal alting være glemt og ieg tilgir Dem som Menneske alt hvad ieg har Lidt paa min Helbred, maaske kan en Kone snart savne sin Mand, — og mine Børn Deres Fader.