Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Joachim Daniel Preisler (1778-11-03)

1778, 3. November.

Jeg beder underdanig om Forladelse, at jeg tager mig den Friehed at incomodere Deres Høyvelbaarenhed med denne Skrivelse. Det stoere Haab, De har gived mig, om min Ansøgnings gode Fremgang, og tillige den stoere Lyst at komme i en Slags Bestilling, foranlediger mig dertil. Høyvelbaarne Herr Kammerherre! tillad mig at bede Dem paa det indstændigste, saasnart mugligt, at sætte mig i Arbeyde. For mangfoldige Aarsagers Skyld er en langvarig Ørkesløshed mig aldeeles utienlig, og hvor gierne ønskede jeg, at kunde giøre Begyndelsen til min Roelighed. — Jeg veed ikke, om det er en ung Acteur tilladt, selv at udsøge sig en Debitant-Rolle, eller om hand bør tage imod den, som den Høye Direction overdrager ham. Skulde det første være tilladt, saa er min underdanige Bøn til Deres Høyvelbaarenhed, at maatte debitere i en Tragoedie, og nægter jeg i saa fald ikke, at min Lyst til Orosmins Rolle i Zaire er ubeskrivelig stoer. — Jeg veed vidst, alting beroer paa Deres Høyvelbaarenheds giørende Forslag, og mit Tilliid til Deres mod mig havende Naade er saa stoer, at jeg uden mindste Modsigelse med største Tacknemmelighed antager og udfører Deres Befalinger. Dersom De, Høyvelbaarne Herr Kammerherre, tillader mig at debitere, saasnart jeg kand blive færdig, saa er det vidst den høye Directions eenstemmige Villie, og drister jeg mig da herved til, at føye denne Bøn til min anden, thi jeg troer vidst, at det kunde være i Stand til, om ikke at erhverve mig Venner, saa dog at dæmpe det Fiendskab og Had, saa mangfoldige bærer til mig. Jeg underkaster mig overalt, nu, som før, og bestandig i Deres Høyvelbaarenheds høye Beskiermelse. Alt hvad De befaler mig, s. 133 bliver en Lov, ja en behagelig Lov for mig. Efter Deres mig i Gaar givne gunstige Tilladelse at giøre min Opvartning, skal jeg i Morgen tidlig have den Æere at opfylde denne Pligt, og er jeg med den dybeste Høyagtelse indtil Døden etc.