Preisler, Joachim Daniel BREV TIL: Rahbek, Knud Lyne FRA: Preisler, Joachim Daniel (1780-uu-uu)

[1780].

Du elsker ikke meere Din Preisler, som Du giorde i fordum Tid. Jeg har tabt Din Fortroelighed og jeg veed ikke hvorved! Vidste Du Beste, hvor inderlig det qvæler mig, som oftest at see Dig kold, tilbageholdende for mig. Mig, som tager den inderste, oprigtigste Deel i alt hvad Dig angaar. Siig mig om jeg har giordt Dig noget imod. Dølg det ikke for mig. Betag mig min grumme Tvivl. Ha! Du skulde seedt mig et Øyeblik efter, vi skiltes ad paa Fredensborg! Jeg græd, Beste, græd for Dig, og ønskede heele Veyen igiennem at kunde vende om igien til min Rahbek, for at viise ham, at det ikke var mig ligegyldigt om jeg fik et koldt eller varmt Kys af ham. — Rahbek! Du kan betroe Dig til mig, Du løber ingen Fare derved, og Du maae giøre det. Smerten tager saa stærk Overhaand hos Dig, at jeg ofte er i den græsseligste Angest. — Du kommer ikke gierne til mig, naar Du kommer, vil Du snart gaae igien. Gud! hvad skal jeg tænke om alt dette! — Erindre Dig de mange, herlige glade Aftener vi tilbragte sammen i Fior. Hvor ere de? — Jeg taler gierne med Dig, Beste, om Mad. Rosing, saa gierne, som om Sagen var min egen, og jeg veed, Du giør det ogsaa. — Udøs Dit beængstede Hierte, naar Du er hos Din Ven, kan jeg ikke trøste Dig, saa maa det dog glæde Dig, at see mig følende Deeltagende ved Dine Fortællinger! Du skulde see ind i mit Hierte, Du skulde see mig græde, naar jeg er eene og tænker paa Dig. Du skulde see min gode Kelling midt i hendes Glæde springe op og sige: O Bahbek! Gudskelov! i Morgen kommer Bahbek igien! Vi glemme alt, med s. 139Fornøvelse alt, naar Du kommer, og dog er Du her ikke gierne. Som sagt: Noget qvæler Dig, og Du vil ikke ud dermed, men Du skal sige mig det, min Rahbek, Du skal sige det til Din Preisler, som elsker Dig saa høyt. — Vi maae ingen Hemmeligheder have for hinanden. Vi ere Venner og det er nok.