Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Joachim Daniel Preisler (1787-09-13)

1787, 13. September.

I en Forfattning, Høyvelbaarne Herr Kammerherre, som jeg føler uden at kunde beskrive den; i en Forfatning, som jeg icke tør lade min Koene see, skriver jeg Dem dette. Jeg veed icke, til hvad Nytte. Dog — det skeer for at skaffe mit Hierte Luft. — Icke vidste jeg før, hvad Beklemmelse var; men, i dette Øyeblick mødes saa mange, saa mange gruelige Forestillinger i min Siæl, at jeg icke kan modstaae dem, uden at faae Deeltagelse af en anden. — Fra 1776 af, har jeg udstaaet meget — icke uforskyldt. 1778 begyndte min Bane ved Theatret. — Gode Udsigter fremstillede sig for mig. — Jeg elskede den Koene, som jeg elsker endnu. — Uvidenhed, Uerfarenhed, Uforsigtighed har hos hende foraarsaget mange Skridt, som bleve rædsomme og gyselige for s. 149 mig. — Dog elskede jeg hende — Icke De, Høyvelbaarne Herre, er uvidende om det Allermindste, som er foregaaet hos mig i denne Henseende. — Med alt det arbeidede jeg — troelig, — saa troelig, hvad neppe nogen efter mig vil giøre. —

Jeg søger Adspredelse, faaer Tilladelse dertil, lever i Haabet at finde Hielp, haaber forgieves, gaaer Enden af mine feilslagne Bestræbelser i Møde, og er nu næsten Maalet saa nær, som jeg kan blive det.

Dem, Høyvelbaarne Herre, tacker jeg for hvert et Skridt, De giorde for mig. — Jeg bruger icke mange Ord, men føler saa meget meere; Min Svoger har giordt Vel imod mig. Dette er maaskee for meget begiærdt, og Dem vilde et Afslag vist være ubehageligt. Skulde nogen falde paa at spørge, hvorfore jeg udgyder mit Hierte for Kammerherren, og de icke vil sige, at jeg skylder Dem det, saa siig, at ieg giør det, fordi De er administrerende Directeur. — Jeg søger ikke meere Trøst hos den samlede Direction. Den vil, den kan icke hielpe os. — Tilgiv, at jeg endnu denne Gang volder Dem et ubehageligt Øyeblik, ved at læse dette, men min Nærværelse vilde være Dem endnu langt ubehageligere.