Preisler, Joachim Daniel BREV TIL: von Warnstedt, Hans Wilhelm FRA: Preisler, Joachim Daniel (1788-07-03)

Paris, 1788, 3. Juli.

Deres Høyvelbaarenheds faae, men særdeles behagelige Linier fra 17de Juni, modtog jeg den 28de, og hvor meget længdes jeg icke efter, strax at kunne besvare dem! men det var icke mugligt. Jeg maatte først tale med Jansen, og — da vi omtrent boer en dansk halv Miil fra hinanden, saa kunde jeg icke afpasse det rette Øyeblik dertil.

Imidlertiid er jeg overbeviist om, at det vil være Deres Høyvelbaarenhed velkommen, endskiøndt 3 Dage sildigere, dog nu at faae den Efterretning, som jeg, uden at holdes for næsviis af Jansen, har kundet indhente*. — I de første 8 Dage af hans Ophold i Paris logerede han i Fauxbourg St. Jacques i det Huus, hvor Professor Winsløv havde sit Værelse; men — saasnart han havde meldt sig hos Hr. Laurent, maatte han strax flytte, og nu boer han i Fauxbourg St: Germain, Rue Grenata, al’hotel du chariot d’or, hvilket er nær ved Laurent, og altsaa meget mageligere, da han hver Morgen fra 7 til 9 arbeider med Sønnen, og vilde fatigueres for stærk, naar han først skulde gaae en halv Miil. I dette Hotel betaler han for et lille bitte Kammer En Louis d’Or maanedlig, og Middagsmadden koster 30 eller høyst 36 Sous med Viin, som man er nød til at dricke i Paris, da Øllet er baade sledt og dyrere. Aftensmad tager han, som vi, snart her, snart der; og — naar man icke aldeeles s. 153kan undvære at spiise til Aftens, som dog virkelig vilde være en haard Straf for Folck, der løber og afmatte sig den heele Dag i den franske Heede, saa faaer man kun meget lidt for 36 Sous: i det mindste kan man icke nøyes med Mad for ringere Priis. — Jansen ødsler icke i Klæder, og i øvrigt troer jeg, at han, Comedien undtagen, icke giør unødvendige Udgifter |: i den store Opera har han frie Entrée :| men dog seer han allerede nu, at det vil blive umuglig, at hielpe sig frem med de Penge, som ere bestemte til hans Reise, og har derfor sagd mig, at han med det første agtede at tilskrive Deres Høyvelbaarenhed, for at faae Deres Raad og Hielp til fleere Penge. — Hans Reise fra Kiøbenhavn hertil har allerede kosted 150 Rdl., og Opholdet i 4 Uger kan han, med stoer Oeconomie, uden Skrædderregninger, icke bestemme ringere, end til henimod 70 Rdl. Naar nu Deres Høyvelbaarenhed gunstigst vil tage Hiemreysen, og 3 til 4 Maaneders Ophold i Betragtning, saa vil De letteligen indsee, hvad Penge forslaaer her. — Det er meget mugligt, og temmelig vidst, at han kniber Oeconomien, og ofte unddrager sig det, som han icke alleene har Lyst til, men som tildeels var nødvendigt; men — det, som ved en eller anden Leylighed spares, kan man i Paris, især, naar man kun opholder sig 3 Maaneder, icke giøre stoere Ting med. — Hvad Nytten af hans Reise angaaer, da troer jeg vist, at den kan blive betydelig. — For det Første, er Dandsen her stegen til en Grad af Fuldkommenhed, i det mindste for det menneskelige Øye, om icke for den strenge Konstdommer, at jeg aldrig i Kiøbenhavn har seet Mage til Grace, Lethed og Gesvindighed. Selv den lille, pudseerlige Laurent, giør saa færdige og præcise Ting med hans forunderlige Underdeel, at man beundrer ham i sin Genre. Han tager sig meget af Jansen, og man mærker tydelig, at han er fornøyed med hans Disposition. Det gaaer saa vidt, at Laurent alt har givet ham at forstaae, at han kunde giøre sin Lykke her, men — hverken troer jeg, at Instructeuren vilde, eller Eleven loed sig desabusere. Imidlertiid er det dog ingen Umuglighed for et Menneske af en bøyelig Character, uden faste Grundsætninger, i et fremmed Land, at lade sig forføre, og derfore bliver aldrig Deres Høyvelbaarenheds Formaninger overflødige; — tvertimod, jo meere han mærker, at hans Velynder s. 154og Velgiører interesserer sig for ham, jo meere Moed og Lyst vil han faae til at anvende sin Tiid godt, til hans Fædrelands Fornøyelse og hans Nytte — Jeg holder forfærdelig meget af Jansen, men — ogsaa af mig selv — og ofte har jeg erfared, hvad Egenkiærlighed har væred i Stand til at foretage, — det var jo altsaa vel mugligt, at det kunde blive Tilfældet, ogsaa hos en Anden. — For alting troe icke, at jeg vilde give Dem noget at tæncke paa, som De med Rimelighed kunde frygte for; Ney — det er blot en Raisonnement for mig selv, som Deres Høyvelbaarenhed vist icke fortryder paa, at jeg yttrer for Dem. — Han har havd et Brev med til den Gamle Vestris, og er bleven meget vel modtaget af ham; men — om denne vil viise ham noget, det veed han selv icke endnu; — det maatte altiid skee med Forsigtighed, for icke at støde Laurent for Hovedet. —

* Den 10 Junii var hans Ankomst.

Hos Hans Excellence, Geheimeraad Blohme, Secretair Kønemann, Magister von Haven, og Justitsraad Hvass har han væred. — I Henseende til andre Recomandationer har jeg icke faaed noget at viide af ham; men Deres Høyvelbaarenhed kan fuldkommen være overbeviist om, at jeg, ifald forinden vores Afreise det Allermindste betydelige skulde forefalde, strax skal have den Ære, at meddele Dem den nøyagtigste Underretning. — Vi sees icke saa ofte, som jeg ønskede, men deri er det stoere Mellemrum Skyld. For faae Dage siden spiiste vi sammen hos Herr Laurent, han celebrerede sin Navnedag, og det er altiid en Geburtsdagsfest hos Franskmanden. Overalt viiser den heele Familie megen Venskab imod os, uden mindste Stivhed eller Tilbageholdenhed. Deres Høyvelbaarenhed giør mig den Ære at tiltroe mine Indsigter saa meget, at jeg kunde give Jansen et godt Raad. — Gid jeg kunde —! icke skulde han bebreide mig, at de vare egennyttigere, end jeg giver mig dem selv. Vores Saabye er munter, og nu — Gudskelov ligesaa frisk, som vi andre. Han fornøyer sig meget i Skuespillene, og forstaaer dem ret godt, men — tale Sproget vil han icke gierne. Han, saavelsom Rosing, har bedet mig, at aflægge deres forbindtligste Taksigelse for Deres gunstige Erindring. — Min stakkels Koene har giordt et forgiæves Forsøg om Penge, skriver Deres Høyvelbaarenhed? — Det troer jeg gierne, men jeg veed ogsaa, at s. 155det maa have været Directionen umugligt at hielpe hende, thi ellers var det sikkert skeedt, det har vi alt for mange Prøver paa. Imidlertiid kan jeg ikke nægte, at det koster mig mange bedrøvelige Øyeblicke, maaskee ogsaa ofte meere, end blot Bedrøvelse, naar jeg eftertæncker at hun, hvis Lige jeg her endnu icke har fundet, maae behielpe sig knap, og saa mangfoldige Stympere i Paris blot betragtede som Actricer, uden at indbefatte Coquette-Salarium, i det ringeste har en aarlig Revenue af 15 til 20,000 Livres. — En hver anden end Deres Høyvelbaarenhed vilde kalde denne Anmærkning forfængelig; men — De veed alt for vel, hvorledes jeg tæncker i Henseende til min Koene, og holder derfore det Eene for en naturlig Følge af det Andet. — Jeg kan icke for ofte udbede mig Deres vedvarende Godhed imod os begge, icke for at erindre Dem, — men mig selv — aldrig at glemme, hvor meget jeg skylder Dem i denne Henseende, Et Brev herfra til Kiøbenhavn koster, som oftest 2 & 12 β. — Tør jeg da haabe, at erholde Deres Høyvelbaarenheds Tilgivelse, for den liden Sedel, som jeg vedlægger til min Koene? Hendes Naade, Kammerherreinden, fordrister jeg mig, at formelde min underdanige Respect til. Hun var Engang min Talsmand hos mine Forældre, og det glemmes aldrig af mig!

Jansen skal vist icke glemme at forsyne sig med Musique til det han lærer her. — Jeg skal ofte give ham denne Erindring.